Udvikling i huspriser: Danskerne er mere optimistiske end eksperterne

Udgivet den 07-08-2020  |  kl. 06:00  |  
Villaer. Foto: David Buchmann (Boligsiden.dk)

Villaer. Foto: Boligsiden.dk

I første halvår af 2020 steg priserne på villaer og rækkehuse med 1,2 procent. Det skete på trods af, at alle eksperter forventede prisfald som følge af corona.

Nu venter så resten af 2020, hvor udløbet af hjælpepakkerne vil få betydning for beskæftigelsen, boligsalget og prisudviklingen. Nationalbanken forventer et samlet prisfald for 2020 på 2,3 procent, mens Det Økonomiske Råd er lidt mere optimistiske med en prognose om et prisfald på 1,8 procent.

"Da Danmark lukkede ned i marts, var vi alle sammen sikre på, at boligpriserne ville falde. Indtil videre er det ikke gået sådan. Tværtimod er priserne overraskende nok steget. Det har udraderet eksperternes mest pessimistiske scenarier for 2020, og vi har alle ændret vores forventninger, prognoser og forhåbninger til året – heldigvis," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

To tredjedele af brugere er uenige

Om eksperterne får ret denne gang, ved vi selvsagt ikke endnu, men spørger vi Boligsidens brugere, er der et flertal, der mener, at prognoserne er for pessimistiske.

Ud af 1.365 svar regner 37 procent med, at priserne stiger, mens 31 procent tror på, at priserne forbliver uændrede (+/- en procent). Den sidste tredjedel har svaret, at de tror på faldende priser.

"Der er ikke noget at sige til, at danskerne er optimistiske. Salgstallene har været forrygende de sidste tre måneder, og vi har fortalt den ene gode historie efter den anden om et marked, hvor køberne flokkes om varerne på hylderne. Men måske er brugerne lidt for optimistiske her. Vi forventer i hvert fald, at der vil komme bølgeskvulp henover efteråret. Heldigvis er der ikke længere forventninger om, at det bliver i form af prisfald på de meget voldsomme otte-11 procent, der blev talt om i starten af corona," siger Birgit Daetz.

I forlængelse af prognosen om et prisfald på huse i 2020, forventer både Det Økonomiske Råd og Nationalbanken, at priserne stiger i 2021 og 2022.

Afstemningens resultater:

Afstemningen er foretaget blandt Boligsidens brugere i perioden 27. juli til 3. august 2020. I alt er der afgivet 1.365 svar til spørgsmålet: "Hvad tror du, der sker med huspriserne i andet halvår af 2020?". Svarene fordeler sig således:

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Byggekæde og våbenproducent var yderpoler på grøn dag
17:07 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks ned - rekorder til C25 sat på pause
17:00 Tirsdagens obligationer: Lille rentestigning frem mod amerikansk rentemelding
16:22 Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron
15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"
15:38 USA/åbning: Intel i ny optur i de første handler - indeks på rekordjagt
15:18 Amerikansk industriproduktion havde mere fart på end ventet i august
14:56 Chefstrateg: Fremgang i detailsalget rykker næppe ved lempelsesomfang i Federal Reserve
14:39 De amerikanske forbrugere spenderede lidt mere i august
14:12 Nykredit om amerikansk rentesænkning: Serie af lempelser på 25 basispoint forventes
14:01 USA/tendens: Håb om lavere renter holder humøret oppe - Microsoft belønnes for aktiekøb
13:31 Tysk vindauktion af landmølleprojekter overtegnet for første gang siden 2022
13:26 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske tal med chokoladeproducent i top
12:50 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske med chokoladeproducent i top
12:34 Mærsk har fragtet gods gennem Rusland trods internt forbud
12:29 Investeringsstrateg peger på favoritter inden ny fase med rentenedsættelser
11:56 Gaspriser stiger fra syv ugers lavpunkt: Højt lagerniveau i Europa før fyringssæson
11:53 Obligationer/middag: Rente i ro forud for temperaturmåling på amerikanske forbrug
11:41 Aktier/middag: DSV i fremgang på efterdønninger men fokus er på Fed
11:26 Roblon tæt på nulresultat i tredje kvartal - fastholder årsprognosen