Start jagten nu og find guldet i huse med lange liggetider

Udgivet den 08-08-2020  |  kl. 06:00  |  

Kender du begrebet liggetidspest? Det bruges om boliger, der har været til salg i lang tid og derfor har mistet nyhedens interesse. Men i virkeligheden er det netop her, at du som køber kan gøre en rigtig god handel. Det vender vi tilbage til.

Lad os starte ved begyndelsen. En ny opgørelse fra Boligsiden viser, at 76,7 procent af de villaer og rækkehuse, der er til salg, har været på markedet i mindre end et år.

"Der er mange nye varer på hylderne, og der kommer hele tiden flere. Der er nu i otte uger i træk kommet flere nye til salg end normalt, og derfor er det også naturligt, at der er en stor andel af huse med korte liggetider," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Fra liggetidspest til liggetidsguld

Det er langt fra altid, at der er en så stor andel af huse med liggetider på under et år. For fem år siden var andelen 70 procent. I samme periode er udbuddet faldet mærkbart. I forhold til for fem år siden, er udbuddet af huse faldet hele 20 procent.

Det betyder, at der er langt færre huse på markedet end tidligere, og at færre af dem har lange liggetider. Dermed er der også færre boliger, der får liggetidspest. Hov, der var det ord igen. Liggetidspest - et udtryk, som vi på baggrund af de markante forandringer i udbuddet ikke mener er fair at bruge.

For der er mange huse med lange liggetider, der er attraktive. Der er bare blevet færre af dem. Og er du ny køber, er der rigtig mange argumenter for at gå på jagt i liggetidsguldet først.

"Udskiftningen i varerne på boligmarkedet sker lidt ligesom, når et tøjmærke lancerer en ny kollektion. Når der kommer nye frakker i vinduet, bliver de gamle hængt ind i butikken med et udsalgsskilt. Det betyder jo ikke, at de frakker ikke holder dig varme. Når et hus har været til salg i noget tid, giver de dig stadig tag over hovedet," siger Birgit Daetz og understreger:

"Alle købere har forskellige præferencer, og du kan måske se mulighederne i et hus, som andre ikke kan. Måske er det blandt de gamle varer, du finder lige præcis den planløsning, der passer til dig, eller det kan være, du opdager det badeværelse, du har drømt om. Og så er der prisen. Den bliver meget ofte sat ned efter noget tid, så det er også her, du kan gøre den bedste handel."

Til inspiration for dig, der går efter guldet, har vi på Boligsiden fundet 10 huse, der har været på markedet i mere end et år og som har et særligt potentiale.

Sanderumvej 272, 5250 Odense SV

Kontantpris: 1.395.000 kr.
Se bolig

Sørkelvej 26, 8882 Fårvang

Kontantpris: 1.295.000 kr.
Se bolig

Fåborgvej 43 A, 5762 Vester Skerninge

Kontantpris: 998.000 kr.
Se bolig

Langvadsvej 4, 8260 Viby J

Kontantpris: 2.795.000 kr.
Se bolig

Gl Kongevej 10, 9330 Dronninglund

Kontantpris: 595.000 kr.
Se bolig

Isterød Byvej 12, 2970 Hørsholm

Kontantpris: 4.495.000 kr.
Se bolig

Havnegade 25, 7790 Thyholm

Kontantpris: 1.800.000 kr.
Se bolig

Solbakkevej 2, 4180 Sorø

Kontantpris: 995.000 kr.
Se bolig

Kolsnaplundvej 2, 6500 Vojens

Kontantpris: 775.000 kr.
Se bolig

Ambjergvej 86, 4760 Vordingborg

Kontantpris: 4.300.000 kr.
Se bolig

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal