Opdatering af foreløbige resultater for 1. halvår 2020 og forventninger til 2020

Udgivet den 17-08-2020  |  kl. 17:54  |  

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S                                                          
GlobeNewswire

                                                                                                                    Faaborg, den 17. august 2020
                                                                                                                    Selskabsmeddelelse nr. 9/2020

                                                               
Opdatering af foreløbige resultater for 1. halvår 2020 og forventninger til 2020

Til trods for Covid-19 pandemiens negative indvirkning på SKAKO's omsætning har vi formået at øge profitabiliteten, og dermed er indvirkningen ikke så negativ som tidligere forventet. På baggrund af de foreløbige resultater for 1. halvår 2020 og en forventet lavere usikkerhed vedrørende Covid-19's påvirkning af SKAKO's forretning, opdaterer SKAKO derfor nu forventningerne til 2020.

Det foreløbige regnskab for 1. halvår 2020 viser en omsætning på 172,7 mio. kr., svarende til et fald på 5,8% i forhold 1. halvår 2019. Resultatet af den primære drift (EBIT) blev på 11,1 mio. kr. mod 5,6 mio. kr. i samme periode sidste år. Denne forbedring skyldes en væsentlig forbedring af resultatet i SKAKO Concrete, hvor profitabilitetsprogrammet for SKAKO Concrete (S2020) har haft en positiv effekt, samt øgede dækningsgrader på anlægsprojekter i begge divisioner. Besparelser igangsat som følge af nedlukningen af samfundet i forbindelse med Covid-19 samt modtaget lønkompensation har til en vis grad kompenseret for den negative indvirkning fra Covid-19 pandemien.  

Forventninger til 2020
På baggrund af de foreløbige resultater for 1. halvår 2020 og forventningerne til omsætning i resten af 2020, forventes nu et resultat af primær drift (EBIT) på 13-18 mio. kr. for 2020 (tidligere 10-15 mio. kr.).

Som følge af Covid-19's uforudsigelige og dynamiske udvikling samt indvirkning på økonomier verden over, er denne forventning også behæftet med større usikkerhed end normalt. Forventningen er baseret på en gradvis forbedring af forretningssituationen i 2. halvår 2020 uden begivenheder med væsentlig negativ betydning for den globale økonomi. 

SKAKO offentliggør regnskabet for 1. halvår 2020 mandag d. 31. august.

Med venlig hilsen
SKAKO A/S

Jens Wittrup Willumsen
Bestyrelsesformand
Tlf.: 23 47 56 40     

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal