Huse med historie: Her kan du bo ved siden af Nissebandens vandmølle

Udgivet den 24-09-2020  |  kl. 06:00  |  

Huset her på Prices Have 40, 5600 Faaborg rummer flere hundrede års historie, og så ligger det lige ved siden af Kaleko Mølle, hvor julekalenderen ‘Nissebanden’ blev optaget. Foto: Lilienhoff.

Vi skaber hver især vores unikke historie i den bolig, som vi bor i. Og når vi flytter, rykker de fleste ind i en bolig, som har dannet rammen om en anden families historie. Nogle af fortællingerne er mere unikke end andre, og i nogle tilfælde er det boligen i sig selv, der udgør den spændende fortælling.

Uanset udgangspunktet har Boligsiden her fundet fem spændende eksempler på boliger, der alle er til salg netop nu, og som har lidt ekstra at byde på. Kig med indenfor og lad dig måske endda inspirere til nye fortællinger i dit hjem.

Bo i fyrmesterens bolig

Sandhammeren 4 6 8, 5610 Assens

Kontantpris: 7.500.000 kr.
Areal: 249 m²
Vær.: 6
Se bolig

Har du mod på at flytte til det fynske øhav, så er der er en unik mulighed for at bo i fred og ro i historiske omgivelser. Boligen på Sandhammeren på sydspidsen af Baagø har udsigt til Lillebælt på begge sider, og kun 250 meter fra huset ligger det renoverede fyrtårn, som er fredet. Selve boligen har tidligere fungeret som tjenestebolig for fyrmesteren. Og det siges, at det tilhørende skur til fyrtårnet blev anvendt under den kolde krig.

Bolig med en blomstrende historie

N W Larsens Vej 3 5 7, 3080 Tikøb

Kontantpris: 9.000.000 kr.
Areal: 285 m²
Vær.: 9
Se bolig

Rykker du i stedet til Nordsjælland, finder du i skoven mellem Tikøb og Hornbæk denne bolig, som for cirka 100 år siden dannede rammen om Langesø Plantage. Det var N.W. Larsen, der købte stedet tilbage i 1909 med det formål at skabe en samling af stauder og stueplanter fra hele verden.

Men projektet udviklede sig hurtigt, og stedet blev til en reel plantage, som ifølge visse kilder fik kongeligt besøg første gang i 1913. Plantesamlingen udviklede sig med tiden til et handelsgartneri med et meget bredt udvalg, som blandt andet havde Botanisk Have som en af sine kunder.

Bo i lokalsamfundets udviklers bolig

Skovvænget 2-4, 5620 Glamsbjerg

Kontantpris: 6.900.000 kr.
Areal: 348 m²
Vær.: 6
Se bolig

Bliver vi i det grønne hjørne, er der også en ejendom til salg i Glamsbjerg på Fyn, som har en særlig historie. Huset på Skovvænget 2-4 i Glamsbjerg, som bliver kaldt "Barkhill" blev opført af gartneren Poul Mose i 1954, hvis slægt har betydet en stor del i lokalsamfundet i Glamsbjerg.

Blandt andet bliver det i salgsopstillingen fremhævet, at Mose-familien var med til at etablere byens friskole, ligesom Poul Mose selv skænkede både en byggegrund og et pengebeløb til opførelsen af Glamsbjerg Kulturhus, som stod færdig i 1965.

Sidenhen har ejendommen været ejet af den excentriske finansmand Ronald Sørensen, som også har renoveret boligen for et "betydeligt millionbeløb".

Boligen hvor Morten Korch trådte sine unge skridt

Skovvangsvej 13, 5610 Assens

Kontantpris: 2.395.000 kr.
Areal: 285 m²
Vær.: 5
Se bolig

Vi bliver på Fyn. For i boligen her på Skovvangsvej 13 i Assens siges det, at selveste Morten Korch skulle have haft sin daglige gang, da han var helt ung.

Boligen er sidenhen renoveret, men den bærer stadig præg af ægte Morten Korch-idyl med stråtag, synlige bjælker og den hvide facade.

Bo i Mor Oles Hus lige ved siden af Nissebandens vandmølle

Prices Havevej 40, 5600 Faaborg

Kontantpris: 2.175.000 kr.
Areal: 165 m²
Vær.: 7
Se bolig

De stråtækte rammer er også, hvad der møder øjet ved "Mor Oles Hus" på Prices Havevej 40 i Faaborg. De ældste dele af den trelængede ejendom kan dateres helt tilbage til 1652, og har dermed flere hundrede års historie bag sig. Det gør det også til et af de ældste huse på Fyn.

I første halvdel af 1700-tallet udgjorde væggene i ejendommen rammen om tingstuen for Holstenshuus birketing. Og den nærmeste nabo er Kaleko Mølle, der ligeledes blev opført i 1600-tallet, og er en af landets ældste velfungerende vandmøller. Flere vil kunne genkende møllen, for det var her, at julekalenderen 'Nissebanden' blev optaget.

Trods den mangeårige historie er huset renoveret og moderniseret til et nutidigt niveau.

The post Huse med historie: Her kan du bo ved siden af Nissebandens vandmølle first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje
10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af