Internationale avisuddrag med Pfizer, Rolls-Royce og Airasia Japan
FINANCIAL TIMES (FT.COM)
PFIZER-CHEF LANGER UD EFTER POLITISERING AF COVID-19-VACCINE
Pfizers topchef kritiserer politiseringen af en covid-19-vaccine under den første præsidentvalgsdebat og siger, at medicinalfirmaet vil bevæge sig fremad med "videnskabelig hastighed". (PFIZER CHIEF HITS OUT AT POLITICISATION OF COVID-19 VACCINE)
NIKOLA GÅR EFTER KRITISKE YOUTUBE-KONTI I OPHAVSRETSSAG
El-lastbilskoncernen Nikola har gennemtvunget fjernelsen af flere kritiske videoer fra Youtube, da de krænker ophavsretten på at bruge optagelser fra virksomheden. (NIKOLA TARGETS CRITICAL YOUTUBE ACCOUNTS IN COPYRIGHT CRACKDOWN)
GOLDMAN SACHS KØBER GM-KREDITKORT FOR 2,5 MIA. DOLLAR
Goldman Sachs har købt General Motors 'kreditkortsaktiviteter. Det er bankens andet store kreditkortopkøb og endnu et skridt i retning af at afbalancere Wall Street-aktiviteterne med forbrugerfinansiering. (GOLDMAN SACHS TO BUY GM CREDIT CARD BUSINESS FOR 2.5 BLN. DOLLARS)
WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)
OLIESELSKABERNE KÆMPER FORTSAT MED VIRUSPROBLEMER
De store olieselskaber signaliserer, at de fortsat er under ekstremt økonomisk pres grundet faldende oliepriser, da efterspørgslen efter fossile brændstoffer kun langsomt vender tilbage, efter at have været styrtdykket under coronaviruspandemien. (VIRUS PAIN PERSISTS FOR OIL COMPANIES)
AMERIKANSK BILSALG VISER TEGN PÅ OPSVING I TREDJE KVARTAL
Den amerikanske bilindustris opsving fik lidt mere fart på i tredje kvartal, hvor bilproducenters salg igen steg oven på den coronavirusrelaterede nedtur. (U.S. AUTO SALES SHOW SIGNS OF RECOVERY IN THIRD QUARTER)
ALLE REMDESIVIR-FORSYNINGER BLIVER DISTRIBUERET I USA AF PRODUCENTEN GILEAD
Den amerikanske regering giver afkald på kontrollen med forsyninger af covid-19-lægemidlet remdesivir, og lader producenten, Gilead Sciences, overtage distributionen, der har været mangelfuld siden godkendelsen til nødbrug i maj. (ALL REMDESIVIR SUPPLIES TO BE DISTRIBUTED IN U.S. BY MAKER GILEAD)
THE TIMES (THETIMES.CO.UK)
ROLLS-ROYCE REDNING GENERERER 80 MIO. PUND I RÅDGIVER-GEBYRER
Banker, advokater og revisorer vil få 80 mio. pund i gebyrer fra Rolls-Royces planer om at bede aktionærerne om 2 mia. pund til at styrke kapitalgrundlaget. Rolls starter den allerede inddiskonterede fortegningsemission som en del af en bredere redningsplan på 5 mia. pund. (ROLLS-ROYCE RESCUE TO GENERATE 80 MIO. POUNDS FEES FOR ADVISERS)
THE DAILY TELEGRAPH (TELEGRAPH.CO.UK)
HSBC AFVISER NYE STATSSTØTTEDE LÅNEANSØGNINGER GRUNDET STOR EFTERSPØRGSEL
Storbanken HSBC har stopper for pandemilån til nye erhvervskunder, da banken kæmper for at imødekomme efterspørgslen efter regeringsstøttede nødlån. Nye kunder bliver afvist. (HSBC HALTS NEW BOUNCE BACK LOAN APPLICATIONS DUE TO HUGE DEMAND)
THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)
ROLLS-ROYCE-AKTIER FALDT TIL 17-ÅRIGT LAVPUNKT EFTER EMISSIONSPLANER PÅ 2 MIA. PUND
Aktien i Rolls-Royce faldt til et 17-årigt lavpunkt, da koncernen annoncerede en nødplan på 5 mia. pund, der skal genskabe balancen, der er hårdt ramt af coronaviruspandemien. (ROLLS-ROYCE SHARES HIT 17-YEAR LOW AFTER IT REVEALS 2 BLN. POUNDS CASH-CALL)
THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)
AIRASIA JAPANS SKÆBNE BLIVER AFGJORT INDEN FOR EN UGE IFØLGE GRUNDLÆGGER
Lavprisselskabet Airasia Japan, hvis flåde med tre fly er baseret i Nagoyas Chubu Centrair International Airport, er under stort pres. Flyselskabets skæbne bliver afgjort i løbet af den kommende uge. (AIRASIA JAPAN'S FATE TO BE KNOWN WITHIN WEEK, FOUNDER SAYS)
SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)
"BLODIG" KAMP I GANG MELLEM HONGKONGS VIRTUELLE BANKER OG TRADITIONELLE BANKER
Konkurrencen mellem traditionelle banker og nye filialfri internetbanker øges i Hongkong, hvor fire nye aktører har sluttet sig til det allerede overfyldt marked på blot to uger. Syv virtuelle banker har startet driften i år. ("BLOODY" BATTLE UNDER WAY BETWEEN HONG KONG'S VIRTUAL BANKS AND TRADITIONAL LENDERS AS FOUR NEW PLAYERS JOIN OVERCROWDED MARKET)
/ritzau/FINANS
Tags: Newspaper - Internat❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›