Onsdagens aviser med ISS, Carlsberg og Unibrew

Udgivet den 09-12-2020  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

SORT INDUSTRI HYLDER GRØN SKATTEREFORM

Regeringen har ikke alene opnået bred politisk opbakning til en større grøn skatteaftale med CO2-afgifter, men får også ros fra energitunge selskaber som Aalborg Portland. CO2-udledning reduceres med 0,5 ton frem mod 2025. (Forside, side 20-22)

S&P: CORONA KAN SKABE ZOMBIESELSKABER

Over hele verden klarer virksomhederne sig bedre gennem corona end forventet. Men det skyldes primært statslige hjælpeordninger. (Side 6-7)

SALGET I MODEBUTIKKERNE RAMMES OVERALT I LANDET

Restriktioner og anbefalinger giver færre mennesker i indkøbsgader og -centre og dermed færre i butikker, siger detailchef. (Side 10)

SMEDEGAARD INDSTILLET TIL FORMANDSPOST I ISS

Niels Smedegaard, der er formand for Norwegian, er indstillet til formandsposten i rengøringskoncernen ISS. Han skal hjælpe ISS tilbage til fordums storhed. (Side 12)

CARLSBERG OG ROYAL UNIBREW LANCERER HYPET ALKOHOLDRIK

Landets to største bryggerier - Carlsberg og Royal Unibrew - lancerer i den kommende tid hard seltzers i Danmark. Det er én af de hurtigst voksende kategorier af drikkevarer. (Side 14)

INVESTERINGSPLATFORME VINDER PÅ NEGATIVE RENTER

Danskernes investeringslyst vokser, og en af de primære grunde til det skal findes i negative renter, mener ekspert. (Side 16)

ECB VIL ØGE OBLIGATIONSBEHOLDNINGEN

Den europæiske vinter betyder nye nedlukninger og faldende vækst. Den Europæiske Centralbank, ECB, er parat til at støtte med mange milliarder euro. (Side 24)

BERLINGSKE BUSINESS

FULD LUKNING ELLER KOMPENSATION

Folkene bag restaurantkæden Grød, er dybt frustrede over, at de kun har kort tid til at træffe en beslutning om at holde åbent eller lukke helt ned for forretningen. En delvis åbning vil nemlig koste kompensation. Erhvervslivet er generelt i vildrede over uklarheder om hjælpepakkerne. (Forside, side 4-5)

PROBLEMERNE MED UDSVING I PENSIONEN KAN LØSES

Danske pensionister risikerer i højere og højere grad, at deres pensioner svinger op og ned. Det sætter Finanstilsynet nu spotlys på, mens en forsker peger på en løsning, der vil sikre mere stabile udbetalinger i fremtiden. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

FRYGTEN GJORT TIL SKAMME I FORSIKRINGSBRANCHEN

Coronakrisen har foreløbig været en god forretning for de danske forsikringsselskaber. Der har været færre bilulykker, færre indbrud, færre arbejdsskader og færre skadesanmeldelser på rejseforsikringer. (Forside, side 6-)

BANKERNE I OPGØR MED POLITIKERES FORKÆRLIGHED FOR DANKORTET

Erhvervsministeren er klar med en håndsrækning til dankortet. Finans Danmark mener, at tiden er løbet fra særregulering. (Side 4-5)

AKTIER ER NU DYRERE END UNDER DET STORE KRAK I 1929

Ser man på ét bestemt nøgletal, er det ledende amerikanske aktieindeks S&P 500 nu dyrere prisfastsat end i 1929, da det store aktiekrak på Wall Street fandt sted. (Side 12)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Trumps toldvarsel gav trykket fredagsstemning
17:15 Fredagens obligationer: Marginale rentefald præget af Trumps toldvarsler og inflationstal
17:14 Fredagens aktier: Teknisk fremgang til Novonesis mens Trump lagde låg på stemningen
15:46 USA/åbning: Nvidia atter under pres i let rød start
15:40 Nye inflationstal baner vej for rentenedsættelse i ECB - kan ske allerede torsdag
15:03 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 12. dag med plus
14:25 USA/tendens: Inflationstal tager fokus inden ventet grøn start
13:24 Greenmobilitys strategiskifte gav pote i 2024: Mere vækst venter i 2025
13:09 Trump er ved at miste grebet om Wall Street: Investorer vil snart håbe på indgreb
13:05 Gubra-aktien ramt af mindre fokus på succesfuld kontraktforretning vurderer Kempen
12:59 Skakos finansdirektør takker af efter knap tre år
12:58 Europa/aktier: Trumps toldvarsel giver trykket fredagsstemning
12:19 Obligationer/middag: Små rentefald præget af Trumps toldtrusler
11:51 Aktier/middag: Småsur fredagstemning med teknisk fokus på Novonesis og Coloplast
11:40 Europæiske inflationstal til den lave side presser renterne lidt ned
11:35 Gubra sendes til tælling efter årsregnskab
10:53 GN nærmer sig laveste niveau siden 2023 på Trumps toldtrusler
09:23 Aktier/åbning: Mærsk går til bunds oven på de seneste toldtrusler fra Trump
09:17 Aarsleff-aktien falder 7 pct. efter regnskab: Indtjeningen skuffer analytikerne
08:53 Obligationer/åbning: Investorerne søger i ly for Trumps toldtrusler - renten falder