Fredagens danske avisuddrag med Chr. Hansen, Vestas og hjælpepakker

Udgivet den 15-01-2021  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

RIGSRETSSAG BLEV UUNDGÅELIG FOR STØJBERG

Et bredt flertal i Folketinget med støtte fra Jakob Ellemann-Jensen vil have Inger Støjberg for Rigsretten. De juridiske argumenter er uafvendelige, konkluderer flertallet. (Forside, side 20-21)

KAPITALFOND VIL SÆLGE BYGGEKOMET FOR MILLIARDBELØB

Kapitalfonden Catacap er i skjul i gang med at forberede salget af byggekoncernen Casa, som milliardæren Michael Mortensen står bag. (side 6-7)

CHR. HANSEN TRODSER SVAG DOLLAR OG REALISERER STÆRK VÆKST

Ingrediensselskabet Chr. Hansen har overrasket analytikerne med en organisk vækst på 10 pct. i første kvartal trods en svækket dollar. Meget tyder dog på, at selskabets aktie er kommer lidt for højt op, da investorerne trods gode væksttal sende kursen ned. (side 8)

OLIEGIGANT VINDER AMERIKANSK HAVVINDSUDBUD FORAN ØRSTED

Ørsted tabte onsdag en rekordstor udbudsrunde for havvind i USA, hvor oliegiganten Equinor i stedet ryddede bordet. (side 10).

VESTAS VARSLER FYRINGER EFTER OPKØB AF MHI VESTAS

Sammenlægningen af de to vindselskaber står nu til at føre til afskedigelser. Vestas har torsdag varslet fyringer af cirka 220 ansatte i Danmark og Storbritannien i alt. (side 12)

VIRKSOMHEDER VENTER TABT SALG FOR 85 MIA. KR.

Ifølge en rundspørge fra Dansk Industri venter danske virksomheder, at omsætningen dykker med 14 pct. i første kvartal af 2021 mod samme periode sidste år. Det svarer til et tabt salg på omkring 85 mia. kr. (side 13)

PENSIONERS RISIKOKAOS SKAL TJEKKES

Flere partier vil gøre op med, at pensionsselskaber konsekvensfrit kan bryde rammer for risiko. Ministerium varsler eftersyn. (side 16)

90,5 MIA. KR. AF INDKOMST GÅR TIL OPSPARING

Danskerne har sparet 47,5 mia. kr. mere op i 2020 end i 2019. Det er penge, der hurtigt kan omsættes til forbrug, lyder det fra overvismand. (side 18-19)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

EU VIL AF MED SÆRLIG HANDEL MED GRØN STRØM: REGERINGEN SIGER NEJ

EU er på vej med et nyt direktivt, der skal gøre det nemt at gøre op med virksomheders handel med grøn strøm. Klimaminister Dan Jørgensen og regeringen siger dog nej. (Forside + side 6-7)

EU-HJÆLPEPAKKE PÅ VEJ TIL DANSKE FISKERE

EU-Kommissionen er på vej med en hjælpepakke, der skal dække en stor del af de tab, som de danske fiskere har lidt som følge af brexit. (side 4)

DETAIL- OG MODECHEFER: NEDLUKNINGEN ER VÆRRE END I FORÅRET 2020

Den nuværende nedlukning er værre end i foråret 2020, advarer mode- og detailchefer, efter at nedlukningerne flere steder i Europa er blevet forlænget. (side 8)

BERLINGSKE BUSINESS

EKSPERTGRUPPE FORESLÅR KØREPLAN FOR GENÅBNINGEN

Regeringens ekspertgruppe har udstukket en optimal kurs for, hvornår de forskellige områder og brancher i samfundet står for tur. (Forside, side 4-5)

DANSKE HJÆLPEPAKKER KRITISERES AF BRANCHEORGANISATION

Siden coronakrisen brød ud har Danmark godkendt hele 32 hjælpepakker. Brancheorganisationen SMVdanmark kritiserer det høje antal. (side 6)

ERHVERVSPROFILER SKAL STYRE STATSLIG MILLIARDFOND

En række kendte erhvervsprofiler skal stå i spidsen for Danmarks Genopretningsfond, der skal hjælpe store virksomheder med at komme igennem krisen. (side 7)

/ritzau/FINANS

Anders Krog Kristiansen

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

14:35 Aktiechef om ISS-fald: Det er gået op for markedet at aktien ikke er en nytårsraket
14:24 USA/tendens: Lettelse at spore efter Powells afvisning af renteforhøjelse
13:15 Valuta: Yen svækkes igen fra styrket niveau efter mistænkt intervention
13:04 Alm. Brand Groups topchef om flot kvartal: Prognosen tipper måske lidt mod den høje ende
12:26 Mærsk-topchef har svært ved at se aktietilbagekøb vende tilbage i år
12:03 Europa/aktier: Powell-kommentarer og regnskaber holder markedet på tæerne
11:48 Obligationer/middag: Renterne siver fortsat frem mod tal fra USA
11:43 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
11:37 Aktier/middag: Novo og Mærsk trækker C25 ned trods GN i topform
11:31 Novo går efter endnu en vigtig godkendelse til Wegovy i juli
10:16 Vestas-topchef er "meget komfortabel" med forventningerne efter første kvartal som planalgt
10:12 Havvind hjalp Ørsted til positiv overraskelse i første kvartal
10:11 Novos kassemester: Vi kan virkelig lide hvad vi ser for Wegovy i USA
10:09 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
09:46 Pandoras brandmomentum bag "superstærkt" første kvartal siger Jyske Bank
09:45 Aktier/åbning: Solid GN stignning kan ikke matche fald i Novo og Mærsk
09:20 Ørsted direktør ser første kvartal som vigtigt skridt videre mod nye strategi
09:06 Obligationer/åbning: Fald i internationale renter smitter af i Danmark
09:04 Spar Nord blev hevet op af klart højere renteindtægter i første kvartal
09:03 Alm. Brands forsikringsdrift og grønne markeder trak opjustering i vådt kvartal