Nye ugetal: Salget af huse og lejligheder sætter rekord

Udgivet den 25-01-2021  |  kl. 17:00  |  

Villavej. Foto: Boligsiden

Antallet af bolighandler fortsætter med at stige. Det viser Boligsidens nyeste tal for salget i uge tre. Ejendomsmæglerne solgte således 1.468 villaer og rækkehuse i sidste uge. Det er det højeste salg på en enkelt uge siden 2015.

"Normalt er det i ugerne før sommerferien, at salget peaker, og derfor er det også overraskende, at uge tre overgår uge 22 fra sidste år, der havde den hidtidige rekord med 1.442 handler. Vi må bare konstatere, at det vilde boligsalg, der sluttede 2020 af, er fortsat ind i 2021," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Det vilde boligsalg kan også mærkes på antallet af handler med ejerlejligheder. I sidste uge blev der solgt 613 af slagsen. Det er omtrent 80 handler mere end i ugen efter efterårsferien i 2020, der var den hidtil bedst sælgende uge.

"Salget af ejerlejligheder havde det svært oven på nedlukningen i foråret, men det kom igen henover sommer, efterår og nu også vinter. Nu ser vi så, at salget sætter rekord allerede her i uge tre, der normalt ikke er blandt de mest aktive uger. Det kan betyde, at der kommer flere rekorder de kommende uger, men det er langt fra givet," siger Birgit Daetz.

Der kommer også flere boliger til salg

Om der er flere rekorder i vente vil i høj grad afhænge af, om der kommer flere sælgere på markedet, end der er nu. For selv om den heftige handelsaktivitet bliver fulgt op af sælgerne, der også var på stikkerne i sidste uge, så falder udbuddet fortsat.

Det sker på trods af, at der kom flere ejerlejligheder til salg i uge tre end i nogen uge i 2020. Og på trods af, at der er kommet flere villaer og rækkehuse til salg, end der er normalt for årets første uger.

"Der kommer faktisk flere boliger til salg lige nu, end der plejer, men der er en stor løbende udskiftning på udbudslisterne, der bliver kortere i takt med det høje salg. Det kan på et tidspunkt få betydning for, om antallet af salg kan blive ved med at stige, men der er altså lige nu omkring 40.000 boliger til salg på Boligsiden, så der er fortsat meget at vælge i mellem," siger Birgit Daetz.

Top 5: De bedst sælgende uger i perioden 2015-2021

Villaer og rækkehuse (antal handler) Ejerlejligheder (antal handler) Alle boligtyper (antal handler)
1.468 (uge 3 2021) 613 (uge 3 2021) 2.771 (uge 25 2020)
1.442 (uge 22 2020) 536 (uge 43 2020) 2.736 (uge 3 2021)
1.432 (uge 26 2020) 524 (uge 48 2020) 2.717 (uge 26 2020)
1.427 (uge 27 2020) 517 (uge 26 2020) 2.703 (uge 24 2020)
1.426 (uge 24 2020) 516 (uge 46 2020) 2.686 (uge 22 2020)

(Alle boligtyper dækker over boligtyperne villa, rækkehus, ejerlejlighed, fritidsbolig, kolonihave, andelsbolig, landejendom, helårsgrund, fritidsgrund, villalejlighed, lystejendom. Kilde: Boligsiden)

The post Nye ugetal: Salget af huse og lejligheder sætter rekord first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje