Vild statistik: Der blev solgt 17 boliger hver time i sidste uge

Udgivet den 15-02-2021  |  kl. 19:00  |  

Der blev solgt godt 2.800 boliger i sidste uge, der dermed overgår den rekord i boligsalget, der blev sat for to uger siden. Det viser tal fra Boligsidens nyeste ugerapport.

De vilde handelstal betyder, at der blev solgt 17 boliger hver time i sidste uge. Til sammenligning blev der i samme uge sidste år solgt 11 boliger i timen.

"Hvis vi fraregner otte timer i døgnet til søvn, blev der solgt 25 boliger i hver af vores vågne timer. Det er rekordhøje handelstal på et niveau, som vi for et år siden ikke troede var muligt at nå. Og da slet ikke på den her tid af året," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Langt foran rekordåret 2020

Den markante stigning i antallet af boligsalg kan ikke blot ses på tallene fra sidste uge. Lægger vi salgstallene for de første seks uger af 2021 sammen og sammenligner med samme periode i 2020, er salget af boliger allerede nu 77 procent højere end på samme tidspunkt sidste år.

"I 2020 slog salget af boliger alle rekorder. Derfor er udviklingen i de første uger af 2021 også ekstra interessant. Det betyder dog på ingen måde, at vi allerede nu kan sige, at 2021 bliver et endnu større jubelår, for der er mange ubekendte," siger Birgit Daetz og forklarer om sidste år:

"Husk på, at salget i 2020 først gik bananas fra maj og frem, fordi der dels var nogle handler at indhente fra ugerne efter nedlukningen i midten af marts, og fordi danskerne fik en hidtil uset sult på nye huse, sommerhuse og siden også lejligheder. Den sult er tilsyneladende stadig derude, og det kan være, at toppen bliver taget af den sult, når samfundet åbner mere op igen, og hvis vi får nogle af vores gamle vaner såsom badeferier, rejser til storbyer, festivaller, natteliv osv. tilbage i et eller andet omfang."

Handlen med villaer og rækkehuse udgør mere end halvdelen af det samlede boligsalg i de første seks uger af 2021 og er steget 67 procent i forhold til samme periode sidste år. Salget med ejerlejligheder og sommerhuse er steget mere. Til gengæld udgør de markeder kun cirka 20 og 10 procent af det samlede salg.

The post Vild statistik: Der blev solgt 17 boliger hver time i sidste uge first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg
09:20 Zealand Pharma får løftet anbefalingen til "hold" hos Danske Bank
09:16 Torm får reduceret endnu et kursmål efter nedjustering
09:11 Aktier/åbning: Zealand topper grøn start for C25 - Vestas atter i bunden
08:44 Obligationer/åbning: Renterne slår kontra og tager lille stigning fra start
08:38 Ørsted får sænket kursmålet hos Arctic
08:34 Råvarer: Oliepriserne på vej mod ugentlig stigning trods dyk
08:24 Vestas får skåret yderligere i suverænt laveste kursmål - sænkes til 80 kr. af Barclays
08:21 Novo får skåret kursmålet til 772 kr. fra 855 kr. af tysk finanshus
08:20 Mere positivt nyt til Mærsk: Rateindeks fortsætter i positivt spor
08:19 Aktier/tendens: Vestas får flere kursmålsklø før ventet lysegrøn start