Tirsdagens aviser med Calsberg, Jyske Bank og Ambu

Udgivet den 16-02-2021  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

145 ÅRS PROFESSORVÆLDE SLUTTER I CARLSBERG

Når professor Flemming Besenbacher træder tilbage som formand for Carlsberg i 2023, stopper en lang æra med professorstyre. Carlsbergfondet afgiver formandsposten og nøjes med pladsen som næstformand i bryggeriet. Tillige vil fonden kun udpege to bestyrelsesmedlemmer mod fem i dag. (Forside, side 6-7)

MOBILEPAY HAR OPGIVET DE STØRRE BUTIKKER

Mobilepay udfaser Bluetooth-betaling i fysiske forretninger og satser på betaling via QR-koder. De har mistet fodfæste, siger ekspert. (Side 2)

JYSKE BANK SÆNKER IGEN GRÆNSEN FOR NEGATIVE RENTER

Jyske Bank tager et skridt yderligere for at sikre, at pengene ikke fosser ud af kassen grundet de negative renter. Banken sænker grænsen for, hvornår privatkunderne skal betale negative renter på deres indlån, til 100.000 kr. (Side 4)

NORWEGIAN KÆMPER MED KREDITORER - UDSÆTTER REGNSKAB

Norwegian, der under sin dybe coronakrise har søgt kreditorly ved domstole i Norge og Irland, er i infight med nogle af sine store kreditorer. Det skaber så stor usikkerhed, at Norwegian nu har følt sig nødsaget til at udskyde regnskabet for sidste kvartal af 2020. (Side 8)

2020 BLEV DET NÆSTVÆRSTE ØKONOMISKE ÅR NOGENSINDE

Foreløbige tal viser et vækstdyk på 3,7 pct. i 2020. Det svarer til mere end 50.000 kr. per dansker. Det betyder en stor regning til det offentlige, advarer cheføkonom. (Side 14)

HEDGEFOND-MANAGER STRYGER HELT TIL TOP MED 98 PCT. AFKAST I 2020

En ny hedgefond med fokus på europæiske aktier spurter i front som den bedste danske investeringsfond i 2020. (Side 18-19)

AMBU RAMMER KURSREKORD

Medicofirmaet Ambus seneste kvartalsregnskab viser en stor efterspørgsel på selskabets udstyr. Og det giver aktien medvind. (Side 22)

BERLINGSKE BUSINESS

BORGMESTRE SLÅR ALARM OVER PRESSEDE BUTIKSSTRØG

Lokale borgmestre i Københavns Kommune samt forstadskommuner er stærkt bekymrede for handelslivet i byerne. De efterlyser en plan for genåbning af især de trængte specialbutikker. (Forside, side 4-5)

HISTORISK OPGØR MED PROFESSORVÆLDE I CARLSBERG

Carlsbergfondet løsner nu sit greb om Carlsberg, så der fremover bliver plads til flere eksterne bestyrelsesmedlemmer i det danske bryggeri. (Side 3)

DANFOSS VISER VEJ TIL GLOBALT GRØNT KRAFTSPRING

Danfoss ser enorme muligheder for virksomheden i de megatrends, der præger verden, og på muligheden for et stort dansk erhvervseventyr. (Side 7)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

ATP-CHEFEN ØNSKER ALBUERUM TIL "SORTE" INVESTERINGER

Det er hverken miljømæssigt eller økonomisk hensigtsmæssigt, hvis pensionsbranchen kun skal investere i grønne virksomheder, mener ATP-topchef Bo Foged. Han vil gerne sætte flere penge i "sorte" selskaber, som viser viljen til at blive grønnere. (Forside, side 6-7)

DANSK ØKONOMI ER HÅRDERE RAMT AF KRISEN END DE ØVRIGE NORDISKE LANDE

Dansk økonomi sakker agterud i forhold til det øvrige Norden, påpeger flere økonomer, bl.a. fordi vores coronarestriktioner har været hårdere. (Side 4)

SKÆRPET KAMP OM DE DIGITALE DAGLIGVAREKUNDER

Coronakrisen har sat mere gang i nethandlen med dagligvarer. De store aktører skruer op med nye tiltag i kampen om de digitale kunder. Det gælder også købmandskoncernen Dagrofa. (Side 8)

CARLSBERG GØR OP MED PROFESSORSTYRET TOP

Carlsbergs bestyrelse skal fra 2023 professionaliseres, så en forretningsdreven formand kommer til at sidde for enden af bordet i stedet for en professor. Det baner vejen for den tidligere Ørsted-chef Henrik Poulsen. (Side 8-9)

2021 BLIVER EN GYSER FOR LEGETØJSBRANCHEN

Pandemien har sendt en pengeregn ned over legetøjsproducenterne, viser regnskaberne. Hvis man altså forstod at tackle de enorme distributionsudfordringer. (Side 12)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:15 Fredagens obligationer: Marginale rentefald præget af Trumps toldvarsler og inflationstal
17:14 Fredagens aktier: Teknisk fremgang til Novonesis mens Trump lagde låg på stemningen
15:46 USA/åbning: Nvidia atter under pres i let rød start
15:40 Nye inflationstal baner vej for rentenedsættelse i ECB - kan ske allerede torsdag
15:03 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 12. dag med plus
14:25 USA/tendens: Inflationstal tager fokus inden ventet grøn start
13:24 Greenmobilitys strategiskifte gav pote i 2024: Mere vækst venter i 2025
13:09 Trump er ved at miste grebet om Wall Street: Investorer vil snart håbe på indgreb
13:05 Gubra-aktien ramt af mindre fokus på succesfuld kontraktforretning vurderer Kempen
12:59 Skakos finansdirektør takker af efter knap tre år
12:58 Europa/aktier: Trumps toldvarsel giver trykket fredagsstemning
12:19 Obligationer/middag: Små rentefald præget af Trumps toldtrusler
11:51 Aktier/middag: Småsur fredagstemning med teknisk fokus på Novonesis og Coloplast
11:40 Europæiske inflationstal til den lave side presser renterne lidt ned
11:35 Gubra sendes til tælling efter årsregnskab
10:53 GN nærmer sig laveste niveau siden 2023 på Trumps toldtrusler
09:23 Aktier/åbning: Mærsk går til bunds oven på de seneste toldtrusler fra Trump
09:17 Aarsleff-aktien falder 7 pct. efter regnskab: Indtjeningen skuffer analytikerne
08:53 Obligationer/åbning: Investorerne søger i ly for Trumps toldtrusler - renten falder
08:49 Fransk inflation aftog mere end ventet i februar