Delårsrapport for 1. kvartal 2020/21

Udgivet den 10-03-2021  |  kl. 12:33  |  

Roblon har som forventet været negativt påvirket af COVID-19 i 1. kvartal af 2020/21

Delårsrapport for 1. kvartal af 2020/21 (perioden 1. november 2020 - 31. januar 2021)

Bestyrelsen for Roblon A/S har i dag behandlet og godkendt koncernens delårsrapport for 1. kvartal af regnskabsåret 2020/21.

Hovedpunkter i delårsrapporten for Roblon koncernen:

Roblons omsætning og indtjening var som forventet stærkt negativt påvirket af COVID-19-pandemien i regnskabsårets 1. kvartal og har i al væsentlighed udviklet sig i overensstemmelse med de forventninger, som ledelsen fremsatte i årsrapporten for 2019/20. Resultat før skat blev dog lidt bedre end forventet, som følge af lavere end forventet afskrivninger og positiv kursregulering af værdipapirporteføljen.
 Ordretilgangen blev 91,7 mDKK (92,3 mDKK). Der er vækst i produktgruppen FOC, mens der har været tilbagegang i produktgruppen Composite i forhold til samme periode sidste år.
 Ordrebeholdning pr. 31. januar 2021 blev 73,8 mDKK (54,4 mDKK). Væksten vedrører produktgruppen FOC.
 Koncernens nettoomsætning i 1. kvartal af 2020/21 har som forventet været negativt påvirket af COVID-19 og væsentligst indenfor produktgruppen Composite. Nettoomsætningen blev 42,3 mDKK (73,7 mDKK) mod forventet 40-45 mDKK.
 Bruttomargin blev 46,6% (54,7%) og afspejler produktmixet i 1. kvartal 2020/21.
 Resultat af primær drift før af- og nedskrivninger (EBITDA) blev -12,0 mDKK (8,2 mDKK) mod forventet -11 til -9 mDKK.
 Resultat af primær drift (EBIT) blev -16,6 mDKK (4,1 mDKK).
 Resultat før skat blev -15,9 mDKK (4,9 mDKK) mod forventet -19 til -17 mDKK.
 Periodens resultat efter skat blev -12,3 mDKK (3,9 mDKK).
 Roblons egenkapital pr. 31. januar 2021 er 225,2 mDKK (219,9 mDKK).
 Pengestrømme fra periodens drift blev -4,6 mDKK (-0,8 mDKK).

Forventningerne til regnskabsåret 2020/21 fastholdes
Ledelsen forventer en omsætning for 1. halvår af 2020/21 i niveauet 105,0 mDKK (142,0 mDKK), et resultat af primær drift før af- og nedskrivninger (EBITDA) i niveauet -14,0 (14,7 mDKK, excl. Senvion), og et resultat før skat i niveauet -23,0 mDKK (6,1 mDKK, excl. Senvion).

Efter 1. kvartal af regnskabsåret 2020/21 fastholder ledelsen sine forventninger til helåret 2020/21. Ledelsen forventer således en omsætning i intervallet 260-280 mDKK (2019/20 254,6 mDKK), et resultat af primær drift før af- og nedskrivninger (EBITDA) i intervallet 5 til 13 mDKK (9,2 mDKK, excl. Senvion), og et resultat før skat i intervallet -19 til -11 mDKK (-8,4 mDKK, excl. Senvion).

Bygningsdomicil udbudt til salg
I 2018/19 blev det besluttet at igangsætte en proces med henblik på salg af koncernens domicil i Frederikshavn. Koncernens danske aktiviteter vil efter et frasalg blive samlet på Roblons faciliteter i Gærum, hvor produktionen og en række administrative funktioner allerede er placeret. Foruden positive synergier i den daglige drift forventes dette initiativ til sin tid at påvirke Roblons resultat og egenkapital positivt. Der er interesse fra relevante køberemner for domicilet, men salgsprocessen forventes fortsat i nogen grad at være påvirket af COVID-19 situationen.

Frederikshavn, den 10. marts 2021
Roblon A/S

Jørgen Kjær Jacobsen                       Lars Østergaard
Bestyrelsesformand                           Adm. direktør

Henvendelse vedrørende denne meddelelse bedes rettet til:
Adm. direktør Lars Østergaard, tlf. +45 9620 3300

Vedhæftet fil

Selskabsmeddelelse nr 3 - 2021

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Nyhedsfattig dag endte i minus - tyske Baywa steg på ny plan
17:10 Gubra er den suveræne danske aktietopscorer i 2024: Fedmefokus har givet pote
17:09 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
17:05 Mandagens aktier: Rød årsafslutning for eliteindeks - kun Nordea og Jyske Bank i plus
17:00 Mandagens obligationer: Renten faldt marginalt på årets sidste handelsdag
16:16 USA mindes Jimmy Carter: Børserne holder lukket 9. januar
15:46 Aktivitetsindeks fra Chicago skuffer fælt i december
15:38 USA/åbning: Boeing i modvind efter flyulykke på dag med solide fald på indeksniveau
15:33 Tryg opruster på mandskab med udsigt til vind med stormstyrke nytårsaften
15:30 USA/ÅBNING: S&P 500 -1,1%, NASDAQ -1,4%, DOW JONES -1,1 %
15:15 Jeudan-topchef håber på kort levetid for risikobuffer: Det er den forkerte vej at gå
15:03 Høreapparater: Håndkøbsmarked i USA bygges stadig op - Apple-interesse kan trække op
14:43 Brøndby IF ansætter Benjamin Schmedes som fodbolddirektør
14:18 USA/tendens: Presset start i sigte - Boing sendes ned på sydkoreansk flystyrt
13:49 Gubra indgår ny aftale til potentielt mere end 50 mio. dollar
13:41 Sydkorea går samtlige Boeing B737-800-fly igennem efter dødeligt uheld
13:27 Vestas modtager tre ordrer på samlet 276 MW
12:53 Europa/aktier: Lunken bølge slutter 2024 - tysk konglomerat stiger dog markant
12:08 Vestas sælger vindportefølje på 277 megawatt i Italien
12:00 Obligationer/middag: Små og snævre udsving i renten på årets sidste handelsdag