Så lang tid har det taget husejerne i kommunerne at "tjene" 200.000

Udgivet den 17-05-2021  |  kl. 06:00  |  
Hus. Foto: Boligsiden.dk (Dennis Morton)

I fem kommuner omkring hovedstaden har den gennemsnitlige husejer “tjent” 200.000 kroner alene i løbet af den seneste måned. Foto: Boligsiden.

De friske tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at huspriserne stiger og har gjort det hver måned i et år.

Men der er stor forskel på, hvor hurtigt priserne ruller afsted i hver enkelt kommune. Med udgangspunkt i et standardhus på 140 kvadratmeter og de seneste salgspriser fra april har Boligsiden set på, hvor lang tid det har taget husejerne at opnå en merværdi på deres bolig på 200.000 kroner.

I fem kommuner omkring hovedstaden er den merpris opnået alene i løbet af den seneste måned. Det gælder for Rudersdal, Hvidovre, Gladsaxe, Gentofte og Dragør kommuner.

Omvendt er Tønder den eneste kommune i landet, hvor huspriserne ikke er steget med 200.000 kroner siden 2010, hvor Boligsidens Markedsindeks strækker sig tilbage til.

"Selvom vi ser stigende salgspriser for villaer og rækkehuse i store dele af landet, er der stadig stor forskel på, hvilken hastighed priserne stiger med. Når vi befinder os i de dyre kommuner omkring hovedstaden med høje kvadratmeterpriser, stiger boligpriserne i kroner mere end i områder med lavere kvadratmeterpriser,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden og tilføjer:

“Her skal der dermed ikke lige så store ændringer til for at opnå denne vækst i priserne, som der skal i for eksempel Tønder Kommune, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris er væsentlig lavere end i hovedstadsområdet."

Tempoet varierer en del

Kategoriserer vi udviklingen i kommunerne lidt mere, er det ikke overraskende netop i hovedstadsområdet samt i enkelte jyske kommuner, at husejerne har opnået en merværdi på 200.000 kroner i løbet af de seneste seks måneder.

På Midtsjælland og i Midtjylland har det typisk taget mellem seks og 11 måneder, imens det især er i Vestjylland og på Fyn, at det har taget mere end to år at krydse grænsen på 200.000 kroner.

"Udviklingen er et meget godt billede på den bevægelse, der typisk finder sted. De stigende huspriser har rod i hovedstadsområdet og i landets andre storbyer og spreder sig derfra til de øvrige dele af landet. Bølgen rammer i første omgang de omkringliggende kommuner og når med tiden ud til hele landet, og derfor er det også typisk i landets yderområder, at vi ser, det har taget længst tid for huspriserne at stige med 200.000 kroner," siger Birgit Daetz.

Med til billedet hører dog også en vigtig pointe.

"Boligpriserne svinger hele tiden, og især lokalt i hver enkelt kommune kan priserne stige den ene måned for derefter at falde i den næste. Når vi alligevel laver en opgørelse som denne, er det fordi, det overordnet viser noget om, hvor hurtigt priserne udvikler sig i de forskellige dele af landet," siger Birgit Daetz.

I 36 kommuner har det taget husejerne mindre end seks måneder at "tjene" 200.000 kroner. I 20 kommuner har det taget mellem seks og 11 måneder. I 12 kommuner har det taget mellem ét og to år, imens det i de resterende 26 undersøgte kommuner har taget mere end to år.

I fire kommuner har der ikke været tilstrækkeligt med handler til at kunne beregne statistik.

Se udviklingen i din kommune herunder på kortet eller i tabellen nedenunder.

Så lang tid har det taget at opnå en stigning i salgsprisen på 200.000 kroner:

Kommune Antal måneder det har taget at tjene 200.000
Dragør 1
Gentofte 1
Gladsaxe 1
Hvidovre 1
Rudersdal 1
Tårnby 2
Ballerup 2
Brøndby 2
Herlev 2
Høje-Taastrup 2
Furesø 2
Gribskov 2
Helsingør 2
Skanderborg 2
Fredericia 2
København 3
Frederikssund 3
Hørsholm 3
Rebild 3
Esbjerg 3
Albertslund 4
Glostrup 4
Rødovre 4
Allerød 4
Hillerød 4
Hedensted 4
Frederikshavn 4
Solrød 4
Lyngby-Taarbæk 5
Fredensborg 5
Odder 5
Jammerbugt 5
Greve 5
Lejre 5
Roskilde 5
Faxe 5
Egedal 6
Sorø 6
Bornholm 7
Aarhus 7
Ikast-Brande 7
Ishøj 8
Køge 8
Holbæk 8
Ringsted 8
Middelfart 8
Vallensbæk 9
Halsnæs 9
Norddjurs 9
Syddjurs 9
Aalborg 9
Vejle 9
Stevns 10
Ærø 10
Silkeborg 11
Svendborg 11
Slagelse 12
Odense 12
Sønderborg 12
Kalundborg 13
Langeland 13
Mariagerfjord 14
Vordingborg 14
Kerteminde 15
Favrskov 16
Lolland 16
Odsherred 16
Herning 20
Horsens 26
Holstebro 26
Aabenraa 27
Thisted 28
Billund 28
Kolding 28
Vesthimmerland 29
Næstved 34
Struer 36
Vejen 37
Ringkøbing-Skjern 38
Randers 39
Haderslev 39
Assens 40
Varde 40
Viborg 46
Brønderslev 46
Nyborg 49
Guldborgsund 50
Hjørring 51
Nordfyns 54
Skive 59
Faaborg-Midtfyn 62
Lemvig 70
Morsø 78
Tønder ingen

(Tabellen viser hvor lang tid det har taget for salgspriserne for villaer/rækkehuse at stige med 200.000 kroner i hver enkelt kommune. Tallene gælder for et gennemsnitligt standardhus på 140 kvadratmeter, og der er taget udgangspunkt i salgspriserne i april 2021 og derefter regnet det antal måneder tilbage, hvor prisen på standardhuset var 200.000 kroner lavere. I kommunerne Samsø, Læsø, Fanø og Frederiksberg har der ikke været tilstrækkeligt med handler til at der kan beregnes statistik. Kilde: Boligsiden)

The post Så lang tid har det taget husejerne i kommunerne at "tjene" 200.000 first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank