Mandagens aviser med Pandora, ISS og Lundbeck
BØRSEN
LIKVIDITETSKRISEN ER AFBLÆST: PENGEOVERFLOD HOS BØRSELITE
Sidste år hamstrede C25-selskaberne likviditet, men selvom de har skruet op for investeringer og opkøb, er der så meget overskudslikviditet, at de igen pumper milliarder ud til deres ejere. Et stærkere salg har givet FLSmidth tryghed til igen at udbetale udbytte, siger bestyrelsesformand Vagn Sørensen. (Forside, side 6-7)
GULDREGN OVER PANDORA-TOP EFTER KURSEKSPLOSION
Pandoras topledelse købte sidste år stort op i smykkeaktien. Nu har de hentet 60 mio. kr. i kursgevinst. (Side 2)
BRYGGERIER SATSER PÅ FÆRDIGBLANDEDE DRINKS
Efterspørgslen på færdigblandede cocktails stiger, og det har fået bryggerier til at se mu [1] igheder i den nye varegruppe. (Side 8)
NYKREDIT VIL HJÆLPE MED DYRT KAPITALKRAV
Nykredit har samlet tre pensionskasser, der tilbyder at hjælpe mindre banker med at hente en særlig form for kapital. (Side 10)
NOVO FÅR GODKENDT SIT FEDMEMIDDEL I USA
Novo Nordisk fik fredag godkendt selskabets lægemiddel kaldet Wegovy mod fedme af det amerikanske lægemiddelagentur, FDA. (Side 10)
G7-ENIGHED OM FÆLLES BUND FOR SELSKABSSKAT
G7-landenes finansministre er enige om en global minimumsskat for virksomheder. Side 14)
CORONAHÆRGET ISS-AKTIE PÅ VEJ TIL COMEBACK I 2021 EFTER KURSSMÆK
ISS-aktien, der fik prygl i 2020, er i år tilbage i varmen hos investorerne. Ny ledelse er "et scoop for ISS," siger forvalter. (Side 18-19)
BERLINGSKE BUSINESS
HJÆLPEPAKKER HAR KOSTET STATSKASSEN 37 MILLIARDER - OG VAKT VOLDSOM FRUSTRATION Coronakrisens hjælpepakker har været fuldstændig afgørende for dansk økonomi og erhvervsliv. Men de forskellige ordninger har til tider mødt omfattende kritik. (Foside, side 4-6)
TUSINDVIS AF ERHVERVSFOLK RAMT AF KONKURSKARANTÆNE
I mere end 6.000 sager er erhvervsfolk de seneste år blevet idømt konkurskarantæne. Men reglerne rammer mange flere, end det egentlig var hensigten, lyder kritikken. (Side 8-9)
FIBERKRIGEN FÅR DANSKERNE TIL AT JAGTE BILLIGT INTERNET
De store, gamle internetudbydere har stadig sværere ved at holde på kunderne, for det bliver lettere at finde bedre og billigere internetforbindelser hos konkurrenterne, og flere tager skridtet og skifter. Enkelhed og kundeservice vil skabe fremtidens vindere. (Side 9)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
NY NOVOZYMESLEDELSE SKABER BØRSEUFORI - UDEN AT LEVERE VAREN
Siden Ester Baiget blev udnævnt til topchef i enzymkoncernen Novozymes i 2020, er aktien steget med ca. 30 pct., og markedsværdien er løftet til historiske højder. Men nu er tiden ifølge analytikere kommet til, at koncernen leverer varen og genskaber væksten efter en årrække, hvor omsætningen har stået stille. (Forside, side 6-7)
MAZEPAY GÅR EFTER DE STØRSTE VIRKSOMHEDER I VERDEN
Med tre år på bagen og en investering i ryggen kan et aarhusiansk fintechselskab være i færd med at ændre store virksomheders B2B-betalinger for bestandig. (Side 8)
JOBFESTEN FORTSÆTTER SIN HIMMELFLUGT
Både private og og offentlige arbejdspladser higer efter nye ansatte, og den fortsatte jobfest overrasker. (Side 10)
DANSK WHISKYDESTILLERI FORVENTER REKORD
Stauning Whisky, der er Danmarks største whiskydestilleri, blev hårdt ramt af sidste års nedlukning. Men fornyet efterspørgsel betyder, at selskabet nu ser frem til, at 2021 bliver et rekordår. (Side 11)
ET NYT OG NOGET MERE JORDBUNDENT LUNDBECK TAGER FORM
Aktionærerne har ventet længselsfuldt på, at der skulle komme en ny storsælger ud af Lundbecks forskningsafdeling. Men måske er det slet ikke det, der er selskabets fremtid. (Side 14-15)
/ritzau/FINANS
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›