Torsdagens aviser med Ørsted, Mærsk og Danske Bank

Udgivet den 01-07-2021  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

SALG AF BYGGEFIRMA FORGYLDER STIFTER OG KAPITALFOND

Stifter Michael Mortensen og kapitalfonden Catacap har solgt byggekoncernen Casa A/S til en tysk kapitalfond og får lidt af et drømmeexit. (Forside, side 6-7)

ØRSTED SKAL BYGGE STOR HAVVINDPARK I USA

Ordretørken sluttede onsdag aften for Ørsted, der skal bygge stor havvindmøllepark i New Jersey efter næsten to år uden sejre. (Side 2)

NORDISKE BETALINGSAPPS FUSIONERER FOR AT FÅ MUSKLER

Mobilepay består som app efter fusion, men indholdet opgraderes med det bedste fra de nye partnere, Vipps og Pivo. (Side 4)

TELENOR VIL SÆLGE IT-SIKKERHED OG MERE BREDBÅND

Telenors danske topchef vil gøre op med et aggressivt fokus på pris og forsøge at udvide til nye forretningsområder. (Side 8)

DETAILKÆDER FRAVÆLGER DANISH CROWNS KLIMAMÆRKE

Efter massive anklager om greenwashing mod Danish Crown siger både Lidl og Coop nej tak til at sælge kød mærket "klimakontrolleret gris" fra slagterikoncernen. (Side 12)

JOBFEST UDLØSER FRYGT FOR OVEROPHEDNING

Ledigheden tager historisk drop på 13.900 personer, og flaskehalse på arbejdsmarkedet giver bøvl nu og efter sommeren. (Side 18)

AKTIESTRATEGER: DE LETTE PENGE ER TJENT, MEN NU BLIVER DET SVÆRERE

Aktiefesten er ikke slut, men tempoet i afkastene kan ikke fortsætte, lyder det hele vejen rundt blandt chef-og aktiestrateger. (Side 20-21)

SAMESYSTEM-AKTIE LEVERER KURSGEVINST PÅ DEBUTDAG

Samesystem-aktien startede første handelsdag med et kurshop, men aktien tabte siden højde for så at komme igen. (Side 22)

BERLINGSKE BUSINESS

MÆRSK FORETAGER SKELSÆTTENDE KLIMAINVESTERING

Det første klimaneutrale containerskib kommer til at sejle under dansk flag. Skibet, som Mærsk netop har bestilt, bliver drevet af en motor, som sejler på det klimavenlige metanol. (Forside, side 7)

MOBILEPAY SIGER FARVEL TIL EN ÆRA - OG GODDAG TIL GRÆNSELØS MOBILBETALING

Den absolut bedst kendte betalingsapp i Danmark fusionerer med norske Vipps og finske Pivo. Det nye moderselskab ender reelt på norske hænder og baner vejen for mobilbetalinger på tværs af landegrænser. (Side 2)

DANSKE BANK BETALER PENGE RETUR TIL TUSINDVIS AF KUNDER EFTER INKASSOFEJL

Alvorlige fejl i Danske Banks gældsinddrivelse betyder, at banken må kompensere tusindvis af kunder. For mange kunder skal beløbet tælles i titusindvis af kroner. (Side 3)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANSKE BANK AFVISER, AT INVESTERINGER ER SPILDT

Danske Bank-ejede Mobilepay fusionerer med norske Vipps og finske Pivo. Den nye nordiske betalingskæmpe vil bygge videre på Vipps-platformen. (Forside, side 10-11)

ØRSTED SKAL BYGGE STOR HAVVINDMØLLEPARK I NEW JERSEY

For første gang i næsten to år har Ørsted vundet et havvindprojekt globalt. Derfor har Ørsted ekstra grund til at juble over onsdagens kontrakt på et af de helt store havvindmølleprojekter i USA. (Side 2)

BUNDLINJEN BLØDER HOS DANMARKS NÆSTSTØRSTE SLAGTERIKONCERN

Trods rekordomsætning kommer Tican ud af 2020 med underskud. Coronakrisen har skabt vanskeligheder i både produktionen og salget hos slagteriselskabet. (Side 4)

ECCO KØBER OP FOR AT LØSE MILJØPROBLEM

Skokoncernen Ecco køber 30 pct. af startup-virksomheden Bioscavenge, der har en attraktiv teknologi til vandrensning. (Side 10)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

11:26 Aktier/middag: Mærsk i top i tynd handel mens Rockwool dykker efter sænket anbefaling
10:43 Amerikanske stål- og aluminiumsproducenter i hopla efter ny toldmelding fra Trump
10:04 Jyske Bank ser stadig Danske Bank-aktien som billig efter imponerende regnskab
09:58 UBS ser aftagende indtjening for Rockwool: Sænker anbefalingen til "sælg"
09:34 BP sendes i vejret: Elliott Investment har sluttet sig til aktionærkredsen
09:32 GN har fået skåret kursmålet til 210 kr. fra 230 kr. hos Danske Bank
09:22 Netcompany går frem efter køb af SDC - spået opkøbskandidat slår bak
09:21 Aktier/åbning: Sænket anbefaling sender Rockwool til bunds og C25 ned
09:01 Obligationer/åbning: Renterne slår kontra fra start - toldnyheder i fokus
08:52 Cheføkonom: Imponerende udvikling for dansk eksport i 2024
08:32 Rockwool sænkes til "sælg" hos UBS
08:28 Aktier/tendens: Nyt hug til Ørsted og Netcompany-køb tager fokus før ventet grøn start
08:19 Netcompany køber it-selskabet SDC for 1 mia. kr.
08:08 Netcompany køber it-selskabet SDC for 1 mia. kr.
08:02 Inflationen i Danmark aftog pænt i januar
07:33 Obligationer/tendens: Ro på renterne efter bevægelig fredag - markedet afventer toldordrer
07:26 Ørsted får sænket sin anbefaling til "sælg" hos tysk storbank
07:19 Råvarer: Oliepriserne stiger på nye amerikanske toldsatser
06:37 Asien: Truende global handelskrig får investorerne til at holde vejret
06:35 Kinesisk nytår øgede forbrugerpriserne - producentpriser peger på fortsat vækstafmatning