Valuta: Nervøsiteten over potentiel amerikansk betalingsstandsning stiger

Udgivet den 24-05-2023  |  kl. 06:32  |  

Nervøsiteten er stigende og fastholder en stærk amerikansk dollar på valutamarkedet onsdag morgen, da kalenderen langsomt, men sikkert nærmer sig X-dag, der er betegnelsen for den dag, hvor den amerikanske statskasse løber tom, og den amerikanske stat går i betalingsstandsning, hvis ikke gældsloftet bliver hævet.

Datoen er endnu ukendt, men ifølge den amerikanske finansminister Janet Yellen vil gong-gong'en ringe inden for en uges tid, hvis ikke politikerne i Washington med præsident Joe Biden og formanden for Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy, i spidsen, når til enighed.

Dollarindekset ligger onsdag morgen ved 5-tiden i 103,51 mod 103,48 tirsdag eftermiddag klokken 17.

Indekset vægter dollar over for den fælleseuropæiske euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner.

Det er tæt på det stærkeste niveau i to måneder, og den fortsatte efterspørgsel skyldes de finansielle markeders flugt mod sikkerhed, da effekten af en eventuel betalingsstandsning vil sprede sig som ringe i vandet med ødelæggende resultater.

Tirsdag steg auktionsrenten på tre ugers ultrakorte papirer bemærkelsesværdige 6,2 pct., og dermed højere end de fire uger lange "skatkammerpapirer", der tidligere på måneden ramte en rente på 5,84 pct., hvilket er det højeste niveau for en benchmark-obligationsauktion i over to årtier.

Den usikre situation har fået investorerne til at udvige risikable investeringer, mens endnu en runde af forhandlinger mellem Det Hvide Hus og Republikanerne stadig ikke viser tegn på fremskridt.

- Fremskridt mod en aftale har vist sig at være vanskelig og markedets bekymringer er stigende, siger økonom Harry Ottley fra Commonwealth Bank of Australia i Sydney.

Og oveni frygten for en amerikansk betalingsstandsning skal lægges retorisk stramme kommentarer fra topfolk i den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Kommentarerne understreger et i centralbankens øjne behov for fastholdelse af de høje renter i lang tid. Den holding kan blive åbenbaret, når referatet fra seneste rentemøde i Federal Reserves pengepolitiske udvalg, Federal Open Market Committee (FOMC), bliver offentliggjort senere onsdag.

- Vi har en mistanke om grundholdningen blandt ledelsen i udvalget er, at stramningscyklussen formentlig er forbi, siger cheføkonom Kevin Cummins fra Natwest Markets ifølge Reuters.

- Den seneste retorik fra nogle få topfolk synes dog at indikere et ønske om yderligere renteforhøjelser. Det kan meget vel været afspejlet i tonen i referatet, siger Kevin Cummins.

Markederne indregner en 27 pct. sandsynlighed for en forhøjelse på 25 basispoint i juni ifølge CME FedWatch.

Euro koster onsdag morgen 1,0775 dollar mod 1,0780 dollar tirsdag eftermiddag, og pund koster 1,2420 dollar mod 1,2425 dollar tirsdag.

Dollar koster samtidig 138,45 yen mod 138,60 yen tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Danske og britiske selskaber i fokus på rød dag - Demant i bund
17:04 Onsdagens aktier: Bankerne og Pandora klarede frisag på dag inden regnskabsstorm
17:00 Onsdagens obligationer: Handlerne vågner op til melding fra Federal Reserve
16:39 Amerikanske råolielagre steg overraskende i sidste uge
16:03 Færre ledige stilliger på det amerikanske jobmarked i marts
15:47 Svitzer-topledelse køber aktier for samlet 2,9 mio. kr.
15:39 USA/åbning: Pfizer i optur på opjustering i blandet start på rentemødedag
15:36 Amerikansk apotekerkæde banker ned med 19 pct. efter nedjustering
15:06 Estee Lauder står til dyk efter forventning om lavere salg
14:34 Stærk amerikansk beskæftigelsesrapport i april - byggesten til fastholdt rente
13:45 Valuta: Dollar i stærkeste niveau siden november forud for rentemelding
13:28 USA/tendens: Pfizer i fokus efter opjustering på ellers afventende dag
13:04 Novos Ozempic og Rybelsus bliver mindre tilgængeligt i Danmark
12:58 Pfizer opjusterer indtjeningsforventningerne efter stærkt første kvartal
12:28 Spansk storbank klar med bud på rival - tilbyder præmie på 30 pct.
12:08 Europa/aktier: Sydbank i toppen af ferietynd handel - Novo synker mod bunden
11:47 Aktier/middag: Banker trækker op på stille og sur dag
11:41 Sydbank-topchef om Coop Bank: "Vi kigger på alt hvad der er på markedet"
11:23 Sydbank/CEO: Øvrige basisindtægter på øget udlån kompenserer for rentepres
10:10 Bitcoin rammer laveste niveau i to måneder