Torsdagens obligationer: Mere høgeagtigt Fed-referat gav lille renteplus

Udgivet den 25-05-2023  |  kl. 16:53  |  

Et mindre dueagtigt referat fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, sendte torsdag renterne en tand op.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation steg 2 basispoint til 2,78 pct.

Torsdag var spækket med nøgletal af den nedslående slags fra Tyskland, mens der fra USA var tale om et mere blandet billede.

I Tyskland faldt væksten i BNP i første kvartal med 0,3 pct. Det er andet kvartal med aftagende vækst i træk, hvilket indikerer, at Europa største økonomi nu er i teknisk recession. Samtidig viste forbrugertilliden en mindre fremgang end ventet i juni, hvor den bedredes til minus 24,2 fra 25,8 mod ventet 24,0.

Væksten i USA var til gengæld bedre end ventet i første kvartal af 2023, hvor den øgede 1,3 pct. på kvartalsbasis. Her var ventet 1,1 pct. Også PCE-prisindekset og privatforbruget viste sig højere end ventet.

Imens var der tale om en nulvækst i antallet af igangværende bolighandler i april, og i sidste uge blev der registreret færre nytilmeldte ledige end ventet.

Der var splittelse om behovet for fremtidige stramninger i Federal Reserves pengepolitiske komité, FOMC, viste referatet fra det seneste rentemøde onsdag.

Det tæt på udelukker rentesænkninger i år og gør en pause for renteløftene mere usandsynligt.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal