Netcompanys finansdirektør ser vækst i alle regioner i de næste fire år

Udgivet den 01-06-2023  |  kl. 15:00  |  
Arkiv: Foto

Netcompany vil se vækst i alle lande i perioden frem mod 2026.

Det siger finansdirektør Thomas Johansen fra Netcompany på it-selskabets kapitalmarkedsdag.

It-selskabet vil i de næste tre år også have flere indtægter fra salg af licenser fra Products og Platforms, hvilket vil øge udsvingene i indtægterne, forklarer finansdirektøren.

Netcompany præsenterede sine mellemlange prognoser for 2026 onsdag morgen, der lyder på en organisk omsætning på mindst 8,5 mia. kr., en justeret EBITDA-margin på mindst 20 pct. og en samlet tilbagebetaling til aktionærerne på mindst 2 mia. kr.

Til sammenligning var omsætningen sidste år på 5,55 mia. kr. og den justerede EBITDA-margin på 20 pct.

Væksten fra nuværende niveau i både omsætning og EBITDA-margin ventes at blive drevet af vækst i alle segmenter, fortæller it-selskabets finansdirektør.

Det understreges også, at målene er baseret på organisk vækst og derfor ikke på en potentiel medomsætning fra opkøb.

En normalisering af forretningsmiljøet ligger også til grund for de mellemlange prognoser.

Netcompany sigter mod en gearing på under 1 målt på nettogæld i forhold til EBITDA-indtjening, og når det mål er nået, er første punkt på agendaen aktietilbagekøb og dernæst ad hoc-investeringer i organisk vækst.

It-selskabet har også kapacitet til at forfølge opkøb, hvis der kommer relevante virksomheder til salg.

- Hvis et potentielt opkøbsmål bliver relevant, har Netcompany en opkøbsfacilitet på op til 2 mia. kr. i den nuværende finansieringsaftale, siger finansdirektøren.

Interessante opkøbsmål kan blandt andet bidrage med nye produkter eller teknologi, fortæller Thomas Johansen.

Netcompany sigter fortsat mod at være en førende spiller inden for digitalisering i Europa, men fokus er især på at drive den organiske vækst ved at udvide inden for nye lande som eksempelvis Sverige, hvor selskabet så småt er i gang.

Den fremadrettede vækst skal drives af vækst uden for Danmark, fortæller Thomas Johansen, der pointerer, at Netcompany har en stor markedsandel herhjemme og derfor er en vækst på 25 pct. om året vanskeligt at nå i et marked, der kun vokser med 3-4 pct. om året.

Netcompany har medarbejdere i Polen og Vietnam, men det er ikke for at spare penge på lønninger, men for at få kvalificeret arbejdskraft, pointerer finansdirektøren på et spørgsmål om offshoring.

Generelt er det meste af Netcompanys medarbejdere tæt på kunderne, da det er vigtigt for selskabets forretningsmodel.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Director❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje