Obligationer/åbning: Renten falder frem mod tysk forventningsindeks

Udgivet den 11-07-2023  |  kl. 09:30  |  

Renten falder tirsdag og følger dermed udviklingen i USA mandag aften, hvor både de lange og korte renter søgte ned.

Tirsdag har investorerne desuden endnu engang blikket rettet mod forbrugerprisudviklingen rundt om i verden. Fra morgenstunden var der endelige tal for inflationen fra Tyskland, inden der i formiddag kommer nye tillidstal via ZEW-indekset.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation falder tirsdag 3 basispoint til 2,90 pct.

En tilsvarende udvikling sås i USA mandag, hvor handlerne sammen med forventningerne til de kommende tal skulle fordøje en flad inflation og faldende producentpriser i Kina. Oven på en uge med højere renter gav det rentefald i USA.

I eftermiddag offentliggøres NFIB-indekset fra USA, der viser erhvervstilliden blandt mindre amerikanske virksomheder.

- Hvis NFIB-indekset aftager, kan det sende renterne lidt ned. De mindre erhvervsvirksomheder udgør nemlig størstedelen af de amerikanske virksomheder, vurderer Sydbanks seniorøkonom Kim Blindbæk.

Fra Tyskland er der tirsdag morgen landet endelige tal for forbrugerprisudviklingen i juni. På årsbasis steg forbrugerpriserne 6,4 pct., hvilket var uændret fra den foreløbige opgørelse. Sammenlignet med maj er inflationen således tiltaget fra 6,1 pct.

Forud venter fortsat nyt om de tyske ZEW-indeks, der afspejler vurderingen af Tysklands økonomiske situation blandt institutionelle investorer og økonomer. Indekset for den nuværende situation ventes i juli aftaget til minus 62,0 fra negative 56,5 måneden før, mens forventningsindekset ventes på minus 10,6 fra minus 8,5 i juni.

Mere inflationsnyt venter onsdag, hvor udviklingen for de amerikanske forbrugerpriser offentliggøres. Her er ventet en afmatning i både inflationen, men måske i vigtigere grad kerneinflationen, som den amerikanske centralbank, Federal Reserve, særligt har med i sine udregninger, når der skal træffes beslutninger for pengepolitikken.

Inflationen i USA ventes aftaget til 3,1 pct. fra 4,0 pct. i maj, mens kerneinflationen ses på 5,0 pct. fra 5,3 pct. måneden før.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

09:40 Deliveroo løftes på rygter om opkøbsinteresse fra Doordash
09:07 Aktier/åbning: Zealands sejrsstime stoppes af aktiesalg med rabat i ellers lysegrøn start
08:53 Obligationer/åbning: Renterne kravler lidt op fra start - tysk forbrugertillid skuffer
08:44 Green Hydrogen afslutter pålidelighedstest: Giver mulighed for bindende kontrakter
08:41 NKT har stærk ordrebog - men det er indregnet i prisen vurderer Jyske Bank
08:17 Aktier/tendens: Zealand Pharma i fokus med løftet aktiesalg i positivt marked
08:01 Tysk forbrugertillid tager overraskende dyk i måling for juli
07:45 NKT får løftet kursmålet med knap 6 pct. af Berenberg
07:31 Råvarer: Oliepriserne på vej op igen forud for officielle lagertal
07:20 Obligationer/tendens: Renterne vender til lille plus - investorerne afventer inflationstal
07:11 ECB's Rehn ser sats på yderligere to rentesænkninger i år som rimeligt
06:32 Asien: Stigninger for anden dag i træk
06:32 Valuta: Dollar uændret trods strammeragtige kommentarer fra Fed-direktører
06:32 USA/T-bond: Små rentestigninger på vent-og-se-tirsdag
06:32 USA/lukning: Nvidia i comeback sikrede aktieplus tirsdag
06:30 Kalender med link - onsdag den 26. juni
17:46 Europa/lukning: Airbus snublede i mangel på reservedele - Zealand Pharma fortsatte optur
17:24 Zealand efter tre rekorder på stribe: Indleder salg af nye aktier for over 6 mia. kr.
17:04 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks i grønt - Zealand Pharma fortsatte op
17:02 Novo Nordisk sætter rekord: Markedsværdien passerer 4500 mia. kr.