Prisen på olie stiger til højeste niveau siden april

Udgivet den 31-07-2023  |  kl. 15:11  |  

Olieprisen er på vej til at tage den største stigning på en måned i mere end et år, hvilket er tegn på, at markedet strammer til i takt med, at Opec+ er i gang med at reducere produktionen.

Det skriver Bloomberg News.

Den amerikanske WTI-olie koster mandag eftermiddag 81,39 dollar per tønde, hvilket er det højeste niveau siden april. Og i juli er prisen på en tønde olie steget med over 14 pct. For den europæiske referenceolie, Brent, ligger prisen på en tønde på 85,44 dollar, hvilket er et plus på over 13 pct. for juli.

- Rekord høj efterspørgsel og saudiarabiske forsyningsnedskæringer har bragt underskuddet i forsyningerne tilbage, skriver olieanalytikere hos Goldman Sachs.

Oliefutures i New York har slettet deres år-til-dato tab, med forventninger om at Federal Reserve er tæt på at afslutte sine monetære stramninger.

En reduktion af udbuddet fra Opec+ har forbedret udsigterne for råolie. Tidligere på måneden sagde den russiske vicepremierminister, Alexander Novak, at Rusland vil sætte eksporten af olie ned med 500.000 tønder om dagen i august.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Natural Resources❯  Rusland❯