Bedste måned siden før pandemien ændrer ikke på værdiløs SAS-aktie, vurderer analytiker

Udgivet den 07-08-2023  |  kl. 14:25  |  
SAS (Fly)

Juli er den første måned, hvor SAS har haft højere indtægter end i samme måned før coronapandemien. Alligevel ændrer det ikke på, at SAS-aktierne bliver værdiløse når Chapter 11-processen er afsluttet.

Derfor fastholder aktieanalysechef hos Sydbank, Jacob Pedersen, sin negative anbefaling "sælg", efter at SAS har aflagt trafiktal for juli mandag formiddag.

- Vi ser stadig høj risiko for total - eller næsten total - udvanding af de eksisterende aktionærer, når Chapter 11-processen afsluttes, skriver Jacob Pedersen, der ser de eksisterende aktier som næsten værdiløse.

Sydbank anslår, at SAS har haft passagerindtægter fra ruteflyvninger på cirka 3,8 til 3,9 mia. svenske kroner. Det er 100 mio. svenske kroner mere, end Sydbank på forhånd havde ventet.

Udviklingen kan i vid udstrækning henføres til højere billetpriser. Således er der tale om en stigning i yielden, der dækker over omsætningen per fløjet passagerkilometer, på cirka 20 pct. i forhold til juli 2019.

SAS fløj i juli med 2,4 mio. passagerer, hvilket er det højeste månedlige passagerantal siden før coronapandemien.

Juli har dog været en hel speciel måned med et stort antal sommerferierejser, skriver Jacob Pedersen, der derfor vurderer, at tendensen hurtigt kan skifte, når sommerrejserne ebber ud.

.\\˙ MarketWire

Silja Petri

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:09 Torsdagens obligationer: Status quo for renterne efter byge af nøgletal
17:04 Torsdagens aktier: Mærsk og Danske Bank trak C25 nærmere alle tiders rekord
16:53 Amerikansk indeks sætter rekord: Passerer psykologisk niveau for første gang
16:32 Mærsk-aktierne stiger efter nye kraftige ratestigninger
16:28 Novo ser ingen effekt på produktionen efter brand i Kalundborg
16:00 Bidens toprådgiver forsvarer nye toldsatser på kinesiske varer
15:42 USA/åbning: Rekordjagten fortsætter anført af Walmart og Chubb
15:23 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
15:14 Valuta: Dollar finder fodfæste efter tre dage med svækkelse
15:00 Novo-rival har positive data med ugentligt insulin
14:54 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:35 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:32 USA: Lidt flere nytilmeldte ledige end ventet
14:27 North Media forventer mindre overskud på grund af udgifter til svensk opkøb
13:43 USA/tendens: Rekordjagt kan fortsætte efter solide præstationer fra Walmart og Cisco
13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank
11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger