Råvarer: Oliepriser presset ned af større amerikanske lagre end ventet

Udgivet den 12-10-2023  |  kl. 07:49  |  

Oliepriserne falder torsdag morgen, efter at lagrene af råolie og benzin i USA har vist sig større end ventet.

Det skriver Reuters.

De amerikanske råolielagre er vokset med omkring 12,9 mio. tønder, ifølge kilder som citerer tal fra American Petroleum Institute onsdag, hvilket er meget mere end den forventede stigning på 500.000 tønder, som analytikere i en måling fra Reuters havde regnet med.

Yderligere er benzinlagrene steget med 3,6 mio. tønder sammenlignet mod et ventet fald på 800.000 tønder.

- Brændstofpriserne kan være tættere på forbrugernes smertegrænse, end inflationsjusterede priser kunne antyde. Der er allerede tegn på, at forbrugerne har reageret ved at skære ned på brændstofforbruget, siger analytikere fra JPMorgan i et klientnotat.

Markederne vil afvente yderligere lagerdata fra U.S. Energy Information Administration, EIA, som ventes kl. 16.30 dansk tid torsdag.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 85,53 dollar mod 85,77 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 83,08 dollar mod 83,73 dollar onsdag eftermiddag.

I forhold til situationen i Mellemøstens er bekymringen for udbudssituationen begyndt at lette, hvilket også er med til at presse oliepriserne lidt ned.

- Risikopræmien fortsætter med at falde, da konflikten stort set er begrænset til Israel og Hamas, fortæller analytikere fra ING.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld torsdag morgen 1877,32 dollar mod 1871,19 dollar onsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Ida Fuglsang Larsen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Bilsektoren fik skrammer efter nedjustering fra Mercedes-Benz
17:16 Chemometec byder på belgisk selskab: Har tre uger til gennemsyn og endelig beslutning
17:08 Fredagens obligationer: Ugen bød på rentehop trods stor rentenedsættelse i USA
17:07 Fredagens aktier: Novo trynet oven på lunkne vægttabsdata - NNIT nævnt som opkøbsmål
17:03 Coloplast-formand sælger aktier for 178 mio. kr.
16:38 Novo-analytiker kalder kursfald "betydelig overreaktion"
16:09 Novos resultater med vægttabshåb er OK men ikke prangende - aktien falder
16:08 Novo præsenterer resultater med vægttabshåb: Skal arbejde mere med optimal dosis
16:02 Forbrugertilliden i eurozonen er mindre negativ
15:44 Novos resultater med vægttabshåb er OK men ikke prangende - aktien falder
15:36 USA/åbning: Fedex styrtdykker og Trump Media presses ned på rød fredag i USA
15:05 Novo-aktie dykker efter nye data for tablet
15:04 Novo præsenterer resultater med vægttabshåb: Skal arbejde mere med optimal dosis
14:31 USA/tendens: Nedtur i sigte - Fedex styrtdykker og pres på Trump Media
14:27 Trump Media på vej mod endnu en bundrekord
13:35 USA's centralbank risikerer at blive brugt politisk efter rentenedsættelse før valg
13:06 Europa/aktier: Nedjustering fra Mercedes-Benz tynger bilsektoren
13:04 Nordea er igen ramt af tekniske problemer: Kunder kan ikke komme på netbank
12:23 General Motors tilbagekalder over 449.000 biler efter fejl med bremsevæskeindikator
12:08 Obligationer/middag: Renten på vej til lille hop over ugen efter renteafgørelse i USA