Asien: Begrænsede udsving uden ensartet retning

Udgivet den 12-12-2023  |  kl. 06:41  |  

De asiatiske aktiemarkeder ligger blandet med begrænsede udsving tirsdag, mens markedsdeltagerne afventer dagens amerikanske inflationsdata samt de pengepolitiske møder i en række centralbanker inklusiv amerikanske Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank.

- Investorerne fornemmer, at de nærmer sig touchdown på en blød økonomisk glidebane, positioneret for godartede inflationsdata eller i det mindste et scenarie, der ikke vil forstyrre markedets opadgående dynamik, siger Stephen Innes fra SPI Asset Management ifølge AFP.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,4 pct., mens de amerikanske aktiefutures indikerer mindre stigninger i de amerikanske aktieindeks på omkring 0,1 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

I Tokyo er øjnene rettet mod udsving i den japanske yen, der tages som ledetråd for de store eksportører.

Blandt de store aktier falder Toyota 0,2 pct., mens der er mere positive vinde over SoftBank Group, der øger 0,4 pct., og Sony Group, der får lagt 0,3 pct. oven i aktiekursen.

Vindudvikleren Infroneer Holding falder 3,5 pct. efter medieskriverier om, at selskabet køber Japan Wind Development for 1,5 mia. dollar.

Nikkei 225 stiger 0,1 pct., mens Topix-indekset falder 0,2 pct.

Også de kinesiske markeder er uens. I Hongkong ligger Hang Seng indekset med et plus på 0,6 pct., Shanghai Composite er uændret, mens CSI 300 falder 0,1 pct.

På børsen i Taiwan er Taiex-indekset uændret, Kospi-indekset i Seoul stiger 0,5 pct., og Singapores Strait Times-indeks faøger 0,3 pct.,

Børsen i Sydney har sluttet dagens handel med et plus på 0,5 pct. i ASX-indekset.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,1
Topix -0,2
Hongkongs Hang Seng +0,6
China Shanghai Composite 0,0
China CSI 300 -0,1
Taiwan Taiex 0,0
Sydkoreas Kospi +0,5
Indiens BSE Sensex 0,0
Singapores STI +0,3
Sydney ASX 200 +0,5

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Bilsektoren fik skrammer efter nedjustering fra Mercedes-Benz
17:16 Chemometec byder på belgisk selskab: Har tre uger til gennemsyn og endelig beslutning
17:08 Fredagens obligationer: Ugen bød på rentehop trods stor rentenedsættelse i USA
17:07 Fredagens aktier: Novo trynet oven på lunkne vægttabsdata - NNIT nævnt som opkøbsmål
17:03 Coloplast-formand sælger aktier for 178 mio. kr.
16:38 Novo-analytiker kalder kursfald "betydelig overreaktion"
16:09 Novos resultater med vægttabshåb er OK men ikke prangende - aktien falder
16:08 Novo præsenterer resultater med vægttabshåb: Skal arbejde mere med optimal dosis
16:02 Forbrugertilliden i eurozonen er mindre negativ
15:44 Novos resultater med vægttabshåb er OK men ikke prangende - aktien falder
15:36 USA/åbning: Fedex styrtdykker og Trump Media presses ned på rød fredag i USA
15:05 Novo-aktie dykker efter nye data for tablet
15:04 Novo præsenterer resultater med vægttabshåb: Skal arbejde mere med optimal dosis
14:31 USA/tendens: Nedtur i sigte - Fedex styrtdykker og pres på Trump Media
14:27 Trump Media på vej mod endnu en bundrekord
13:35 USA's centralbank risikerer at blive brugt politisk efter rentenedsættelse før valg
13:06 Europa/aktier: Nedjustering fra Mercedes-Benz tynger bilsektoren
13:04 Nordea er igen ramt af tekniske problemer: Kunder kan ikke komme på netbank
12:23 General Motors tilbagekalder over 449.000 biler efter fejl med bremsevæskeindikator
12:08 Obligationer/middag: Renten på vej til lille hop over ugen efter renteafgørelse i USA