Rederier OVERBLIK: Containerrederier indstiller transport i Det Røde Hav efter angreb

Udgivet den 18-12-2023  |  kl. 09:58  |  
Maersk

Flere rederier har siden fredag indstillet containertransporten i Det Røde Hav som følge af angreb fra Houthi-bevægelsen ud for Yemen.

Det kan ende med, at rederierne må omlægge ruten fra at gå gennem Suez-kanalen til i stedet at sejle syd om Afrika, når de skal sejle varer mellem Asien og Europa. Det vil betyde længere transporttid, som kan lægge pres på fragtraterne, og det understøtter rederiaktierne.

Her er et overblik over rederiernes udmeldinger siden fredag:

* A.P. Møller-Mærsk har fra 15. december midlertidigt indstillet al transport gennem Bab Al-mandab-strædet, efter at selskabets skib Maersk Gibraltar dagen forinden blev udsat for et angreb, der dog ramte forbi. Mærsk har indtil videre blot meddelt, at transporten er indstillet, men ikke noget om omlagte ruter. Målt på B-aktien går Mærsk frem med 0,3 pct. efter fredagens plus på 7,9 pct.

* Hapag-Lloyd har ifølge Shippingwatch ligeledes indstillet al sejlads gennem strædet, efter at det tyske rederis skib Al Jasrah blev angrebet. Heller ikke det tyske rederi har oplyst om ændringer i sejlruterne. Aktien stiger mandag 1,7 pct. efter et plus på 16,4 pct. fredag.

* MSC's skib MSC Palatium III blev 15. december angrebet, og det privatejede selskab har siden omlagt sin rute til nu at sejle syd om Afrika via Kap Det Gode Håb.

* CMA CGM har ligeledes indstillet transporten i Det Røde Hav og har endnu ikke meldt om ruteændringer. Det franske rederi blev 24. november angrebet af droner i Det Indiske Ocean.

* OOCL har indstillet al containertransport til og fra Israel som følge af "driftsmæssige udfordringer". Ejerselskabet Cosco har ikke selv kommenteret situationen i Det Røde Hav. Ifølge Lars Jensen, der er direktør for konsulenthuset Vespucci Maritime, kan OOCL finde på at fastholde sin rute gennem Det Røde Hav. Cosco stiger mandag 7,5 pct.

Kilde: Mediet Shippingwatch og selskaberne selv.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank