Torsdagens obligationer: Tilbage til status quo efter små rentefald
Efter et par mindre og kortvarigt tilbagefald sluttede renten på den danske toneangivende tiårige statsobligation torsdag i 2,21 pct., som var uændret i forhold til lukkeniveauet onsdag.
Udgangspunktet torsdag morgen var 2,20 pct.
Obligationshandlerne kunne se tilbage på nye data for producentpriserne i Tyskland, der i november faldt 0,5 pct. sammenlignet med måneden før. Der var ventet et fald på 0,3 pct.
Derudover viste nøgletal, at forbrugertilliden i både USA og eurozonen var i større bedring end ventet.
Torsdag eftermiddag viste den klassiske opgørelse over antallet af nytilmeldte ledige amerikanere en tilgang på 205.000 i sidste uge, mens der ifølge Bloomberg News var ventet 215.000 nytilmeldte ledige mod 202.000 nye ledig måneden før.
Ifølge seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel er tommelfingerreglen for, hvornår den amerikanske beskæftigelse begynder at falde, et ugentligt ansøgningstal på 300.000 amerikanere.
Væksten i den amerikanske økonomi, BNP, var i tredje kvartal på skuffende 4,9 pct. regnet på årsbasis mod en ventet vækst på 5,2 pct., som svarede til beregningen i den tidligere opgørelse.
Samtidig skuffede også Philadelphia Fed-indekset for december med et fald til -10,5 fra -5,9 måneden før og et ventet indeks på -3,0.
.\\˙ MarketWire
Tags: Bonds❯ Danmark❯ Market Close❯ Intraday❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1192
- næste ›