Pandoras år hvor alt gik i den rigtige retning - aktien i topplacering i C25

Udgivet den 28-12-2023  |  kl. 13:31  |  

Det meste flaskede sig for smykkeselskabet Pandora i 2023, som blev et år med tre opjusteringer, en opdatering af strategien Phoenix, og hvor et indtog på markedet for diamanter for alvor blev skudt i gang.

Og måles succesen på aktiekursen alene, så er aktiekursen næsten fordoblet her på tærsklen til 2024.

- Nå man ser på, hvad Pandora leverer vækstmæssigt i år, så er det ikke umiddelbart fordi man falder fuldstændig på halen. Men der er jo blevet leveret, konstaterer Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank, overfor MarketWire.

Pandora forventer en organisk vækst i størrelsesordenen 5-6 pct. i år - og i løbet af året er der flere gange blevet skruet på knapperne for væksten. Sidste år var væksten på 7 pct. - men i 2021 lå den på hele 23 pct. Og investorerne har da også været vant til tocifret vækst fra smykkeselskabet i flere år, indtil det gik galt i 2018 - og frem til 2020, hvor corona havde hærget og sat en solid stopper for væksten.

- Så man må sige, at i et marked, der er udfordret, hvor der er kæmpe stor usikkerhed, en vigende forbrugslyst i kølvandet på stigende renter, og en høj inflation som selvfølgelig er tynger på forbrugernes budgetter, og hvor der er også er usikkerhed om, hvordan de kommende års forbrug vil udvikle sig - ja, så er det egentligt stærkt at vokse 5-6 pct. og også at kunne levere en positiv sammenlignelig vækst, siger Søren Løntoft Hansen og fortsætter:

- Den performance, som Pandora har haft vækstmæssigt, afspejler rigtig stærk manøvredygtighed under meget svære markedsvilkår.

FREMTIDIG VÆKSTMÅL AMBITIØSE

Pandora kom i oktober med en revitalisering af Phoenix-strategien samt nye finansielle mål, hvor smykkeselskabet ser en organisk vækst på 7-9 pct. i perioden fra 2023-2026, og en EBIT-margin på 26-27 pct. i 2026

I 2026 venter Pandora dermed en omsætning på 34-36 mia. kr., som er 7-9 mia. kr. mere end forventningen på omkring 27 mia. kr. i 2023. Samtidig ses EBIT-resultatet lande på 8,8-9,7 mia. kr.

- Her kom Pandora også med nogle relative optimistiske toner blandt andet om organisk vækst og en forbedring af lønsomheden de kommende år som heller ikke var afspejlet i de markedsestimater, der var lavet, siger Sydbanks senioranalytiker og fortsætter:

- Det har jo også en katalysator for aktiekursen i år. Så det er sådan lidt af et miks af dels stærk manøvre dygtighed, forholdsvis gode regnskaber og tre opjusteringer.

Pandora startede ud med en aktiekurs i år på 488,10 kr. Siden er aktien steget med over 90,8 pct. til 931,60 kr.

- Efter i år ser det ud til, at investorerne tror på, at Pandora vil manøvrere dygtigt gennem de svære markedsvilkår - også i 2024, vurderer Søren Løntoft Hansen.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg