Godt år for bankaktier - skidt for forsikring

Udgivet den 29-12-2023  |  kl. 16:33  |  
Arkiv: Foto

Bankaktierne har samlet set gjort det bedre end det generelle danske aktiemarked i 2023.

Omvendt ser det ud for forsikringsaktierne.

Det skriver Børsen.

- Der er en altoverskyggende effekt af et boost i renteindtægter. Koblet med det, udvikler økonomien sig også positivt. Vi har simpelthen ikke set konsekvenserne af rentestigningerne endnu, siger Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker i Sydbank, til Børsen.

Det samlede C25-indeks er steget med 7,2 pct. fra udgangen af 2022 til den 29. december ved 16-tiden, mens bankindekset OMX Copenhagen Banks er steget med næsten 23 pct.

Banknordik topper blandt de danske banker i 2023 med et afkast på 41,0 pct. inkluderet udbytteudlodninger.

Herefter følger Danske Bank med et afkast på 37,1 pct.

Det her omvendt været en sløj omgang for forsikringsaktierne.

Topdanmark har givet et negativt afkast på 4,2 pct., og for Tryg løber det op i et minus på 6,7 pct.

Alm. Brand har imidlertid præsteret et positivt afkast på 8,8 pct.

Det er efter et år, der har været præget af mange vejr- og storskader.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯