Amerikansk rentereferat kan give nyt om markant holdningsskifte hos Fed-chef

Udgivet den 03-01-2024  |  kl. 12:15  |  

Onsdag aften tændes læselamperne klokken 20 hos handlerne, når referatet fra den amerikanske centralbanks seneste rentemøde i december lander. Og der vil ledes efter indikationer på antallet af kommende rentenedsættelser fra centralbanken.

Hos Jyske Bank er det blandt andet centralbankchef Jerome Powells markante holdningsskifte fra starten af december frem til pressemødet den 13. december, der vil blive gransket.

- Hvor han (Powell, red.) den 1. december var relativt høgeagtig og advarede mod at spekulere i rentenedsættelser, lagde han sig fladt ned den 13. december. Dueagtige toner flød fra Powells læber på pressemødet, og det var manna fra himlen i investorernes ører, skriver Jyske Bank i en kommentar til rentemødet og fortsætter:

- Spørgsmålet for investorerne er, hvorfor Powell har skiftet ham fra høg til due på blot 12 dage? Det er trods alt en markant vending af verdens vigtigste centralbankdirektør på så kort tid, hvilket et massivt rentefald i den toårige rente også vidnede om.

Referatet vil kunne fortælle, om det var duerne i rentekomiteen, der overtalte Powell, eller om skiftet var databaseret, påpeger banken.

- Vi ser, at der er to muligheder. Den første er, at der er kommet forholdsvis mange duer ind i komiteen det seneste halvandet år. I Federal Reserves ledelse i Washington er der alene kommet fire duer (Barr, Collins, Jefferson og Cook), og det kan være tilstrækkeligt til at skifte flertallet i ledelsen og dermed i rentekomite, skriver Jyske Bank.

Den anden mulighed ifølge banken er, at centralbanken er kommet så langt, at den nu vurderer, at kerneinflationen kan falde ned under centralbankens målsætning på 2 pct.

- Denne vurdering er knyttet til huslejerne, der bidrager med trefjerdedele af kerneinflationen på 4 pct. Hvis huslejerne skifter fra at holde inflationen oppe til at trække den ned, så kan inflationen falde ganske kraftigt, påpeger banken.

Tirsdag kom det frem, at Den Internationale Valutafond, IMF, er overbevist om, at den amerikanske centralbank vil sikre en blød landing for den amerikanske økonomi, hvor inflationen kommer ned, uden at økonomien går i recession.

Den amerikanske centralbank indledte i marts 2022 sin stramningscyklus, da renten var omkring nul, og sidenhen er renten blevet sat op til senest 5,25-5,50 pct., hvilket var det niveau renten nåede i juli sidste år.

Sideløbende har centralbanken også gennemført kvantitative stramninger ved kraftigt at reducere sin balance i form af salg af amerikanske stats- og realkreditobligationer.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Byggekæde og våbenproducent var yderpoler på grøn dag
17:07 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks ned - rekorder til C25 sat på pause
17:00 Tirsdagens obligationer: Lille rentestigning frem mod amerikansk rentemelding
16:22 Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron
15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"
15:38 USA/åbning: Intel i ny optur i de første handler - indeks på rekordjagt
15:18 Amerikansk industriproduktion havde mere fart på end ventet i august
14:56 Chefstrateg: Fremgang i detailsalget rykker næppe ved lempelsesomfang i Federal Reserve
14:39 De amerikanske forbrugere spenderede lidt mere i august
14:12 Nykredit om amerikansk rentesænkning: Serie af lempelser på 25 basispoint forventes
14:01 USA/tendens: Håb om lavere renter holder humøret oppe - Microsoft belønnes for aktiekøb
13:31 Tysk vindauktion af landmølleprojekter overtegnet for første gang siden 2022
13:26 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske tal med chokoladeproducent i top
12:50 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske med chokoladeproducent i top
12:34 Mærsk har fragtet gods gennem Rusland trods internt forbud
12:29 Investeringsstrateg peger på favoritter inden ny fase med rentenedsættelser
11:56 Gaspriser stiger fra syv ugers lavpunkt: Højt lagerniveau i Europa før fyringssæson
11:53 Obligationer/middag: Rente i ro forud for temperaturmåling på amerikanske forbrug
11:41 Aktier/middag: DSV i fremgang på efterdønninger men fokus er på Fed
11:26 Roblon tæt på nulresultat i tredje kvartal - fastholder årsprognosen