Mærsk afviser rygter om aftale: "Selvfølgelig laver vi ikke sådan en aftale"

Udgivet den 08-01-2024  |  kl. 15:36  |  
Maersk

A.P. Møller-Mærsk afviser, at rederiet skulle være en del af en aftale mellem rederierne og Houthi-bevægelsen, der den seneste tid har stået bag en række angreb i Det Røde Hav.

- Selvfølgelig laver vi ikke sådan en aftale, oplyser Mærsk til MarketWire efter medierapporteringer.

Også det tyske containerrederi Hapag-Lloyd afviser over for Bloomberg News at have indgået en aftale.

Det er mediet ShippingWatch, der tidligere på dagen skrev, at unavngivne rederier har indgået aftaler med den yemenitiske Houthi-bevægelse for at undgå at blive mål for angreb. Mediet henviser til en række kilder i Mellemøsten, der skulle have kendskab til møder i regionen.

Der nævnes ingen rederier ved navn, og i en opdateret version af artiklen uddybes det, at de store containerrederier ikke er iblandt.

Mandag er en rød dag for flere rederiaktier, ikke mindst A.P. Møller-Mærsk, der ser B-aktien dykke 4,3 pct. til 13.370 kr. Tidligere på dagen var aktien nede med 8,4 pct., men kursen har siden rettet sig en anelse.

Det tyske containerrederi Hapag-Lloyd ser også aktien dykke med 7,4 pct.

SEJLER UDEN OM

Mærsk har siden sidste uge sejlet uden om Det Røde Hav, hvor flere containerrederier den seneste tid er blevet angrebet eller forsøgt angrebet af Houthi-bevægelsen - herunder skibe fra Mærsk. Angrebene sker som en direkte udløber af konflikten mellem Hamas og Israel.

Søndag opfordrede Houthi-bevægelsen alle skibe, der sejler igennem Det Røde Hav til at melde deres destinationer og erklære, at de ikke har forbindelse til Israel for at undgå at blive angrebet.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/aktier: Kæmpe stigning til tysk madleveringstjeneste
17:31 USA hæver told på kinesisk import som elbiler og stål
17:09 Tirsdagens aktier: Genmab til tops på Novo-forsøgsdata i svagt positivt C25
17:01 Tirsdagens obligationer: Rentehop op til vigtige tal onsdag
16:43 Amerikansk centralbankchef holder rentenedsættelse ud i strakt arm
15:49 USA/åbning: Positiv åbning - meme-aktier hamrer fortsat op
15:42 Tørlastindeks falder 3,5 pct. til 1993 point
15:29 Unibrew-topchef efter kritik af flad indtjening: Vi har måske kommunikeret for meget
14:48 Rovsing melder om højere omsætning og drift efter større robusthed
14:48 USA/tendens: Pilen peger nedad efter prisrapport
14:47 Vestjysk Banks overskud stiger med 36 pct. - erhvervskunder og højt renteniveau bag vækst
14:33 Amerikanske producentpriser steg mere end ventet på månedsbasis i april
14:29 Valuta: Britisk centralbanks cheføkonom ser mulig rentenedsættelse til sommer
13:56 Dantax øger bundlinje og omsætning i regnskabsårets første tre kvartaler
12:08 Europa/aktier: Damp under tysk madleveringstjeneste i tilbageholdende marked
11:45 Obligationer/middag: Urolig rente frem mod amerikanske inflationstal
11:32 Aktier/middag: Genmab i hopla på Novo-data - Ambu ramt af gevinsthjemtagning
11:25 Novos potentielle blødermedicin er stærkt konkurrencedygtig mener amerikansk storbank
10:42 Meme-aktierne Gamestop og AMC ser ud til at fortsætte opturen
09:48 Svitzer får tirsdagens tredje købsanbefaling