Japansk centralbank fastholder igen pengepolitikken uændret

Udgivet den 23-01-2024  |  kl. 06:34  |  

Den japanske centralbank, Bank of Japan, fastholdt tirsdag nok engang pengepolitikken uændret på alle parametre efter det to dage lange pengepolitiske møde i Tokyo.

Samtidig reducerer banken inflationsprognosen for kommende regnskabsår, der løber fra april, på baggrund af vigende prisstigningerne og genopretningsindsatsen efter det ødelæggende jordskælv 1. januar.

Bank of Japan beholdt også rentekurvekontrollen, der går ud på at holde den tiårige rente på de japanske statsobligationer (JGB) tæt på 0 pct. og den korte rente på minus 0,1 pct.

Så godt som samtlige økonomer i diverser undersøgelser havde forventet en uændret pengepolitik.

I den efterfølgende erklæring påpeger centralbanken, at den "ikke ville tøve med at træffe yderligere lempelige foranstaltninger, hvis det er nødvendigt," og tilføjer, at bankens rentekurvekontrol vil fortsætte "så længe det er nødvendigt for at opretholde 2 pct.s inflationsmålet på en stabil måde".

I den separate kvartalsvis økonomiske fremskrivning nedjusterer Bank of Japan prognosen for forbrugerinflationen, eksklusive friske fødevarer, til 2,4 pct. fra 2,8 pct. for regnskabsåret startende i april, mens prognosen for regnskabsåret 2025 øges til 1,,8 pct. fra 1,7 pct.

Den japanske kerneforbrugerinflation, som ekskluderer friske fødevarer, fortsatte med at aftage og landede på 2,3 pct. i december, hvilket er det laveste i 18 måneder, primært på grund af et fald i energipriserne.

Eksklusive fødevarer og energi lå forbrugerinflationen på 3,7 pct., hvilket understreger spredningen af prisstigninger fra varer til tjenesteydelser.

Analytikere vurderer, at Bank of Japan afventer resultatet af de årlige overenskomstforhandlinger, der forventes omkring midten af marts.

Centralbankguvernør Kazuo Ueda sagde i december, at "det er afgørende, at lønrundens resultat er befordrende for vedvarende lønstigninger".

Valutamarkedet reagerede umiddelbart med at svække yen fra 148,25 yen per dollar til 148,65 yen per dollar inden markedet faldt tilbage til udgangspunktet på 148,25 yen per dollar.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  macro❯  Japan❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/aktier: Kæmpe stigning til tysk madleveringstjeneste
17:31 USA hæver told på kinesisk import som elbiler og stål
17:09 Tirsdagens aktier: Genmab til tops på Novo-forsøgsdata i svagt positivt C25
17:01 Tirsdagens obligationer: Rentehop op til vigtige tal onsdag
16:43 Amerikansk centralbankchef holder rentenedsættelse ud i strakt arm
15:49 USA/åbning: Positiv åbning - meme-aktier hamrer fortsat op
15:42 Tørlastindeks falder 3,5 pct. til 1993 point
15:29 Unibrew-topchef efter kritik af flad indtjening: Vi har måske kommunikeret for meget
14:48 Rovsing melder om højere omsætning og drift efter større robusthed
14:48 USA/tendens: Pilen peger nedad efter prisrapport
14:47 Vestjysk Banks overskud stiger med 36 pct. - erhvervskunder og højt renteniveau bag vækst
14:33 Amerikanske producentpriser steg mere end ventet på månedsbasis i april
14:29 Valuta: Britisk centralbanks cheføkonom ser mulig rentenedsættelse til sommer
13:56 Dantax øger bundlinje og omsætning i regnskabsårets første tre kvartaler
12:08 Europa/aktier: Damp under tysk madleveringstjeneste i tilbageholdende marked
11:45 Obligationer/middag: Urolig rente frem mod amerikanske inflationstal
11:32 Aktier/middag: Genmab i hopla på Novo-data - Ambu ramt af gevinsthjemtagning
11:25 Novos potentielle blødermedicin er stærkt konkurrencedygtig mener amerikansk storbank
10:42 Meme-aktierne Gamestop og AMC ser ud til at fortsætte opturen
09:48 Svitzer får tirsdagens tredje købsanbefaling