Fransk aktivitetsindeks sender renterne på op og C25 på retur
En overraskende stærk melding fra de franske indkøbschefer har torsdag sendt de danske obligationsrenter godt i vejret.
Den toneangivende tiårige danske statsobligation forrentes umiddelbart efter i 2,60 pct. mod 2,56 pct. inden offentliggørelsen.
Sideløbende svinder stigningen i det danske eliteindeks, C25, ind efter offentliggørelsen til 0,1 pct. til 1894,79 fra et plus på 0,8 pct. i den indledende handel.
Stemningen hos de franske indkøbschefer viste en langt større fremgang i februar, end det var ventet blandt økonomer adspurgt af Bloomberg News.
I den foreløbige opgørelser for PMI-indekset i februar forbedredes den samlede aflæsning til 47,7 fra 44,6 i januar. Her var ventet en fremgang til 45,0. Bedringen er lige dele understøttet af underindeksene for industri- og servicesektoren, der begge viste en lang større bedring end estimeret.
PMI'en for servicesektoren steg til 48,0 mod ventet 45,6 fra 45,4, og industri-PMI'en steg til 46,8 fra 43,1. Her var ventet 43,5.
Indekset er dog fortsat under 50, der markerer skillelinjen til optimisme fra pessimisme.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›