Schouw sætter flere rekorder

Udgivet den 01-03-2024  |  kl. 08:50  |  
Arkiv: Foto

Konglomeratet Schouw & Co. leverede flere rekorder i 2023, hvor såvel omsætningen som driftsresultatet ramte et nyt niveau.

- Den lønsomme vækst er det direkte resultat af de investeringer, som vi har foretaget igennem de senere år. Vi har sat skibe i søen, igangsat aktiviteter og udnyttet muligheder - og i 2023 har vi set en del af effekten, siger administrerende direktør Jens Bjerg Sørensen ifølge regnskabet.

Koncernens samlede omsætning steg til 37,2 mia. kr. fra 32,6 mia. kr. i 2022, og driftsresultatet før af- og nedskrivninger, EBITDA, voksede til 2849 mio. kr. fra 2282 mio. kr.

- I februar 2023 overtog vi vindmølleaktiviteterne fra svenske Ymer og har herudover færdiggjort en række større investeringer.

- Vi har også i 2023 udbetalt et markant udbytte til aktionærerne, og sammen med et aktietilbagekøbsprogram har vi balanceret udlodninger og investeringer til fortsat fremdrift. Derudover har vi refinansieret en betydelig del af vores gæld og har således en stærk økonomisk handlefrihed, konstaterer Schouws topchef.

For 2024 venter Schouw ligesom det blev meldt ud i midten af januar fortsat et driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 2680-2980 mio. kr. Omsætningen præciseres i i størrelsesordenen 35,3-37,8 mia. kr.

På den kommende generalforsamling vil Schouw i øvrigt foreslå et udbytte på 16 kr. per aktie mod 15 kr. per aktie året før.

Desuden har Schouw besluttet at indlede et tilbagekøbsprogram for egne aktier på op til 200 mio. kr. Programmet vil løbe fra den 4. marts og året ud.

Tabel over Schouw & Co's årsregnskab for 2023:

Mio. kr. FY '23:

FY '22:

Nettoomsætning 37.210 32.637
EBITDA 2849 2282
EBIT 1727 1288
Resultat før skat 1367 1304
Periodens resultat 991 993
Udbytte pr. aktie kr. 16 15

Schouw & Co's forventninger til 2024:

Mio. kr. Ved FY 2023 19/1
Omsætning 35.300-37.800 35.500-38.000
EBITDA

2680-2980

2,680-2980

.\\˙ MarketWire

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯