Medie: Mærsk og DSV har afgivet bud på DB Schenker

Udgivet den 27-03-2024  |  kl. 09:15  |  
Maersk

A.P. Møller-Mærsk og DSV er i blandt op mod ti selskaber, der ifølge tyske Handelsblatt har afgivet et ikke-bindende bud på DB Schenker.

Det skriver Shippingwatch med henvisning til det tyske medie.

Flere interesserede parter har afgivet indledende bud på DB Schenker, der er sat til salg af ejeren Deutsche Bahn. Fristen udløb tirsdag.

Der tales ifølge Handelsblatt i investorkredse om syv til ti selskaber, der har taget del i budrunden. DHL Group skulle dog have trukket sig, skriver Shippingwatch.

Foruden bud fra danske DSV og Mærsk skulle også saudiarabiske Bahri have budt, erfarer det tyske medie fra investorkredsene. Dertil er kapitalfondene Carlyle og CVC angiveligt gået sammen, og det samme skulle Advent og Bain have gjort.

De nuværende bud er ikke afgørende for den endelige køber af DB Schenker. I stedet har budrunden til formål at sortere ud i antallet af mulige købere, skriver Shippingwatch.

Link til originalartikel: https://shippingwatch.dk/logistik/article16973546.ece

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯