USA/T-bond: Renter vendte rundt efter nøgletal og Powells kommentarer

Udgivet den 04-04-2024  |  kl. 06:32  |  

Der var ellers lagt op til rentestigninger igen onsdag, men en svag aktivitetsmåling fra servicesektoren tog toppen af det.

Senere gentog Jerome Powell, at det økonomiske billede reelt er uforandret, og at der stadig er rentesænkninger forude i 2024, og så endte det med små rentefald onsdag.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt marginalt til 4,35 pct. I løbet af onsdagen var den tiårige rente oppe i 4,43 pct. og nede i 4,34 pct.

Torsdag morgen forrentes den tiårige T-bond fortsat med 4,35 pct. på markedet i Tokyo. Det er 4 enkelt point under rentens niveau, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede onsdag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligation så samtidig sin rente sætte sig 2 basispunkter til 4,67 pct.

Torsdag morgen handles den toårige T-bond stadig med en rente på 4,67 pct. i Tokyo.

Fokus var onsdag på den anden tale fra Jerome Powell, formand for centralbanken i USA, på blot en uge. Han gentog dog mantraet fra de seneste måneder om, at det formentlig vil være passende med rentesænkninger senere i år.

- I forhold til inflationen er det for tidligt at sige, om de nylige aflæsninger udgør mere end et bump på vejen, lød det også fra Jerome Powell.

Han vil derfor fortsat have større tillid til, at prisstigningstakten er "vedvarende" på vej ned mod målet om en kerneinflation på årsbasis på 2,0 pct. Den blev senest opgjort til 3,8 pct. i februar.

- Powell siger, at de nylige data ikke reelt har ændret på billedet, siger Krishna Guha, investeringsdirektør hos Evercore ISI, til Bloomberg News.

- Vi læser det som en bekræftelse af, at den spasme af bekymring i markedet for, at økonomien måske er for stærk til, at Federal Reserve kan sænke renten til juni, var overgjort. Og basisscenariet er stadig juni og tre rentenedsættelser i år.

Centralbanken har i de seneste to kvartalsprognoser indikeret tre rentenedsættelser i år til 4,625 pct., og markedet er stort set på linje med det bud. Handelen med rentefutures indikerer samtidig, at den første lempelse vil komme til juni eller juli.

Centralbankformandens bemærkninger skubbede renterne fra små stigninger til de små fald, men inden da var toppen taget af større stigninger, da der viste sig et overraskende fald i de amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i servicesektoren, ISM Services, i marts til 51,4 fra 52,6 måneden før, hvor økonomerne ifølge Bloomberg News havde forudset en stigning til indeks 52,8.

Før det havde ADP's beskæftigelsesrapport over det private amerikanske jobmarked vist en stigning på 184.000 job i marts, hvilket var flere end ventede 150.000 arbejdspladser.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

12:35 DNB hæver sit afkastmål forud for kapitalmarkedsdag
11:49 Novo ser fortsat stor appetit på vægttabsmidler i USA, konstaterer britisk storbank
11:34 Nilfisk får skåret kursmålet til 140 kr. fra 160 kr. hos Carnegie
11:33 UBS ser godt potentiale i britiske aktier og svagt momentum hos de europæiske
11:30 Vestjysk Bank øger forretningsomfanget og tilbagefører nedskrivninger
11:27 Obligationer/middag: Øgede geopolitiske spændinger sender renten ned
11:18 Aktier/middag: Ruslands sabelraslen sender aktierne i rødt
10:39 Dansk cannabisaktie buldrer op med udsigt til permanent medicinsk cannabisordning
10:21 Tysk industrikoncern stiger efter "respektabelt" resultat i svært markedsmiljø
10:08 Schweizisk rival til Demant og GN vokser pænt i svært marked - men driften halter
09:54 Schweizisk rival til Demant og GN vokser pænt i svært marked - men drifter halter
09:36 Rockwool får løftet kursmålet hos Danske Bank inden regnskab
09:22 Silkeborg IF Invest stiger 16 pct. efter salg af fodboldklubben til udenlandske ejere
09:12 Aktier/åbning: Coloplast topper lysegrønt C25 fra start efter løftet anbefaling
09:02 Silkeborg IF Invest sælger 80 pct. af fodboldklubben Silkeborg IF
08:51 Obligationer/åbning: Renterne slår bak fra start efter amerikansk mandagsdyk
08:26 Rockwool får sænket anbefalingen hos Jyske: Opsvinget i byggeriet lader vente på sig
08:25 Aktier/tendens: Demant og GN får opmærksomhed med rivalregnskab før ventet lysegrøn start
08:25 Super Micro Computers bragede op efter Nasdaq-notering blev reddet i sidste øjeblik
07:55 Høreapparatproducenten Sonova voksede på opkøb og positiv modtagelse af nye produkter