Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Copenhagen Capital A/S

Udgivet den 04-04-2024  |  kl. 11:11  |  

Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i Copenhagen Capital A/S (CVR-nr. 30 73 17 35) mandag den 29. april 2024 kl. 10.00. Generalforsamlingen afholdes på Kongens Nytorv nr. 5, 1050 København K og delvist elektronisk.

Dagsorden:

 Udpegning af dirigent, jf. vedtægternes § 3.4 Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Forelæggelse af årsrapporten for 2023 med ledelsesberetning og godkendelse af årsrapporten Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport Vederlagsrapport, som vedlagt i bilag Kapitalnedsættelse ved annullation af egne 8% 2024 præferenceaktier Vedtægtsændringer, som vedlagt i bilag Valg af medlemmer til bestyrelsen, som omtalt i bilag Valg af revisor Eventuelt 

Vedtagelseskrav
Godkendelse af forslag under punkterne 1, 3, 4, 5, 8 og 9 kan vedtages med simpelt flertal. Vederlagsrapporten under punkt 5 fremlægges til vejledende afstemning. Godkendelse af forslag under punkt 6 og 7 kræver godkendelse af 2/3 af såvel de stemmer, som er afgivet, som af den del af stamaktiekapitalen, som er repræsenteret på generalforsamlingen. 

Ad pkt. 3.
Det foreslås at godkende årsrapporten.

Ad pkt. 4.
Det foreslås, at der disponeres som angivet i den offentliggjorte årsrapport for 2023. 

Ad pkt. 5.
Det foreslås at vedtage den fremlagte vederlagsrapport.

Ad pkt. 6.
Bestyrelsen fremsætter forslag om kapitalnedsættelse ved annullation af de nom. kr. 8.684.791 egne 8% præferenceaktier 2024, som selskabet indløste d. 27. marts 2024 i henhold til vedtægternes § 2.10. Kapitalnedsættelsen sker i henhold til selskabslovens § 188, stk. 1, nr. 2, til kurs 208, det vil sige kr. 2,08 pr. aktie à kr. 1, svarende til tilbagekøbskursen.  

Ad pkt. 7.
Bestyrelsen fremsætter forslag om vedtægtsændringer i henhold til vedlagte bilag. Der er tale om konsekvensændringer som følge af kapitalnedsættelsen, jf. pkt. 6.  

Ad pkt. 8.
I overensstemmelse med selskabets vedtægter er Christian Rossing Lønberg, Hans August Lund, Sarah-Alice N.J. Skade-Rasmussen samt Paul Wissa Hvelplund på valg. Alle ønsker genvalg. Om bestyrelsesmedlemmers øvrige ledelseshverv m.v. henvises til bilag og årsrapporten for 2023.

Ad pkt. 9.
Bestyrelsen foreslår genvalg af PWC, PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. 

***

Indkaldelsen, oplysning om det samlede antal kapitalandele og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, de dokumenter der skal fremlægges på generalforsamlingen, dagsorden, de fuldstændige forslag, selskabets vedtægter samt de formularer, der kan anvendes ved tilmelding, stemmeafgivelse ved fuldmagt og stemmeafgivelse per brev, vil blive fremlagt på selskabets hjemmeside www.copenhagencapital.dk til eftersyn for aktionærerne senest 3 uger før generalforsamlingen og tilstilles samtidig enhver kapitalejer, som har fremsat anmodning herom. 

I henhold til vedtægternes punkt 3.11 fastlægges en aktionærs ret til at deltage i en generalforsamling og afgive stemme i tilknytning til aktionærens kapitalandele i forhold til de kapitalandele, aktionæren besidder på registreringsdatoen, som er mandag den 22. april 2024 kl. 23.59, 1 uge før generalforsamlingens afholdelse. Adgang til selskabets generalforsamling har alle aktionærer og medlemmer af pressen, der mindst 3 dage forud for generalforsamlingen har meddelt selskabet deres deltagelse ved anmodning af adgangskort. Der må ikke foretages bånd- eller filmoptagelser på generalforsamlingen. Adgangskort kan bestilles elektronisk via aktionærportalen på selskabets hjemmeside eller ved at kontakte selskabet med angivelse af VP-kontonummer. Sidste frist for bestilling af adgangskort er torsdag, den 25. april 2024 kl. 23.59. 

Aktionærer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen elektronisk, kan få adgang ved skriftlig henvendelse til rg@copenhagencapital.dk med angivelse af VP-kontonummer mindst 3 dage forud for generalforsamlingen og med angivelse af, at de ønsker at deltage elektronisk. De vil herefter modtage link el. lignende information til brug for deltagelsen. Forbuddet mod bånd- og filmoptagelser gælder også ved elektronisk deltagelse. 

Aktionærer, der er forhindret i at deltage på generalforsamlingen, kan give møde ved fuldmægtig. Aktionærer kan endvidere afgive deres stemme forud for generalforsamlingens afholdelse ved at afgive brevstemme. Afgivelse af fuldmagt eller stemme per brev kan ske elektronisk via aktionærportalen på selskabets hjemmeside www.copenhagencapital.dk - eller ved at downloade fuldmagts-/brevstemmeblanket fra selskabets hjemmeside og indsende denne til selskabet. Sidste frist for afgivelse af fuldmagt elektronisk er torsdag, den 25. april 2024 kl. 23.59 og sidste frist for afgivelse af brevstemme er torsdag, den 25. april 2024 kl. 23.59.  

Selskabets nominelle kapital udgør kr. 70.711.801 og består af nominelt kr. 49.019.913 stamaktier, nominelt kr. 8.684.791 8% præferenceaktier 2024 og nominelt 13.007.097 40% præferenceaktier 2032. Aktiekapitalen er fordelt i aktier à kr. 1. På generalforsamlingen giver hver stamaktiebeløb på kr. 1 én stemme. Præferenceaktierne har ikke stemme- eller repræsentationsret. Selskabet har udpeget Spar Nord Bank A/S som kontoførende institut. Aktionærerne kan herigennem udøve deres finansielle rettigheder.

Aktionærer kan stille spørgsmål til selskabets ledelse vedrørende dagsordenen eller de ovenfor nævnte dokumenter. Spørgsmål skal sendes til Copenhagen Capital A/S enten per almindelig post på adressen, Copenhagen Capital A/S, Niels Hemmingsens Gade 4, 1153 København K eller per e-mail til rg@copenhagencapital.dk.

Yderligere information kan opnås ved at kontakte selskabet via telefon 70 27 10 60 eller rg@copenhagencapital.dk

Med venlig hilsen

Copenhagen Capital A/S
direktør Rasmus Greis 
Telefon: +45 70 27 10 60
Email: rg@copenhagencapital.dk

Vedhæftet fil

20240404 - Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2024

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Novo-comeback sikrede marginalt plus til europæiske aktier
17:18 Mandagens obligationer: Rolig dag på det danske obligationsmarked
17:04 Mandagens aktier: Comeback til Novo sikrede julefreden i C25
17:01 Mandagens obligationer: Renten stod i stampe på rolig dag
16:43 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
16:06 Nordea kritiseres af tidligere chefstrateg for bureaukratiske barrierer for iværksættere
15:46 USA/åbning: Spinkel fremgang og forsigtige investorer
15:07 Arvinger køber og afnoterer amerikansk stormagasin
14:33 Vestas-analytiker: Målposten kan fortsat nås i fjerde kvartal - usikkerhed om 2025
14:10 USA/tendens: Plusserne aftager inden åbningen
13:16 Vestas modtager fire europæiske ordrer med samlet kapacitet på 151 MW
12:15 Europa/aktier: Novo Nordisk stråler i toppen af det europæiske aktiemarked
12:14 Equinor afslutter købet af 10 pct. af aktierne i Ørsted
12:01 Obligationer/middag: Julefreden indfinder sig på obligationsmarkedet
11:56 Svensk casinoudbyder styrtdykker: Undersøges af britisk spillekommission
11:50 Aktier/middag: Novo-comeback trækker C25 med op i juleslutspurt
11:14 Jeudan-topchef oplever stor kundetilgang: Er ret tilfreds med porteføljens beliggenhed
10:33 Elon Musk retter sparekniven mod "absurd overbemandet" Federal Reserve
10:26 Britisk olieserviceselskab i voldsomt kursfald efter restrukturering
10:02 Novo får amerikansk godkendelse til nyt blødermiddel