KORR - SE BORT FRA: Fredagens aktier: NKT og Novo stak ud i nedtursramt marked

Udgivet den 05-04-2024  |  kl. 16:25  |  
Arkiv: Foto

KORR: SE BORT FRA.

Der var ikke meget at glæde sig over på det danske aktiemarked fredag, hvor NKT og Novo dog var blandt undtagelserne og de få C25-aktier, der holdt snuden over vandskorpen.

C25-indekset faldt derimod 0,6 pct. til 1919,47, da langt størstedelen af C25-aktierne endte i minus efter klare fald i den sene handel på Wall Street torsdag.

En række taler fra fremtrædende medlemmer af den amerikanske centralbank, Federal Reserve, såede tvivl om udsigterne for rentenedsættelser og fik skyld for stemningsskiftet.

Derfor herskede der også spænding og usikkerhed op til eftermiddagens jobrapport fra USA. Den viste sig overordnet set en del stærkere end ventet, om end inflationsdelen i rapporten - det vil sige lønstigningerne - viste den laveste stigningstakt siden juni 2021.

- Jobrapporten var stærk, og sandsynligheden for en rentenedsættelse i juni er nu fifty-fifty, og måske endda lidt lavere. Men det er også okay, hvis økonomien samtidig har det godt. Men balancegangen er hårfin. Det er nok svært at gøre markedet super tilfreds, siger Martin Munk, senioraktierådgiver i Jyske Bank, til MarketWire.

NKT FÅR OPMÆRKSOMHED

Blandt de mest faldende danske C25-aktier fredag var Royal Unibrew, Demant og GN, der endte henholdsvis 2,7 pct., 2,3 pct. og 2,2 pct. lavere i 445,60 kr., 180,65 kr. og 320,40 kr. Der var ikke nyt fremme.

Også bankerne lå længe underdrejede, men rettede op, da den stærke jobrapport fra USA sendte obligationsrenterne en smule i vejret. Netop høje renter er vand på bankernes mølle, da det gør det nemmere at tjene penge på både ind- og udlån.

Jyske Bank sluttede med en gevinst på 0,5 pct. til 603,50 kr. Danske Bank endte 0,2 pct. lavere i 209,05 kr., og Nordea faldt 0,4 pct. til 79,82 kr. For alle tre banker rakte det til en plads i den bedste halvdel af C25.

I toppen af C25 endte NKT 1,3 pct. højere i 575 kr., efter at selskabet torsdag annoncerede en investering på trekvart milliard i at udvide produktionen af mellemspændingskabler på tre fabrikker.

- Det tolker markedet som positivt, siger Martin Munk med henvisning til, at det skyldes stor efterspørgsel.

Nordea har efterfølgende hævet kursmålet for aktien til 670 kr. fra 580 kr. og gentaget anbefalingen "køb".

Der kom også analysenyt om Carlsberg, der fik skåret sin anbefaling til "ligevægt" fra "overvægt" hos den britiske storbank Barclays. Bryggeriaktien faldt 1,7 pct. til 933,80 kr.

For Novo endte fredagen med et kurshop på 1 pct. til 869,10 kr. uden dog at kunne slette indtrykket af en skidt børsuge. Novo sluttede før påske i 888,30 kr.

UTÆTHEDER I AQUAPORIN

For vandteknologivirksomheden Aquaporin bød fredagen på en hård medfart og et fald på 10 pct. til 37,70 kr. oven på årsregnskabet. En stor del af spændingen var ellers taget ud på forhånd, efter at selskabet i slutningen af januar kom med foreløbige tal for 2023. Men aktien er også steget en del op til regnskabet. Torsdag blev det til en gevinst på 12 pct. og onsdag 10 pct.

Fredag fragik et udbytte i Scandinavian Tobacco Group på 8,4 kr. per aktie. Aktien faldt 8,8 pct., eller 11 kr. - til 113,40 kr.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Danmark❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg
09:20 Zealand Pharma får løftet anbefalingen til "hold" hos Danske Bank
09:16 Torm får reduceret endnu et kursmål efter nedjustering
09:11 Aktier/åbning: Zealand topper grøn start for C25 - Vestas atter i bunden
08:44 Obligationer/åbning: Renterne slår kontra og tager lille stigning fra start
08:38 Ørsted får sænket kursmålet hos Arctic
08:34 Råvarer: Oliepriserne på vej mod ugentlig stigning trods dyk
08:24 Vestas får skåret yderligere i suverænt laveste kursmål - sænkes til 80 kr. af Barclays
08:21 Novo får skåret kursmålet til 772 kr. fra 855 kr. af tysk finanshus
08:20 Mere positivt nyt til Mærsk: Rateindeks fortsætter i positivt spor
08:19 Aktier/tendens: Vestas får flere kursmålsklø før ventet lysegrøn start