Obligationer/tendens: Let faldende renter i sigte i roligt marked

Udgivet den 09-04-2024  |  kl. 07:14  |  

De danske statsrenter styrer tirsdag morgen mod en afdæmpet åbning med tendens til små rentefald.

De amerikanske renter kravlede ellers forsigtigt op mandag til de højeste niveauer i år, mens investorerne ser frem mod onsdagens officielle inflationsdata for marts.

Men i tirsdag morgens handelssession i Tokyo er toppen igen blevet taget af, og den toneangivende tiårige amerikanske rente er bakket til 4,41 pct. - 2 basispoint lavere end ved dansk lukketid.

Herhjemme sluttede den ledende tiårige rente mandag i 2,48 pct. - 5 basispoint højere end fredag.

Frem mod tirsdagens amerikanske inflationsdata, der afventes i spænding oven på sidste uges bomstærke arbejdsmarkedsrapport for marts, er der til gengæld ganske stille på nøgletalsfronten tirsdag, hvor det mest ophidsende punkt på dagsordenen er danske handelstal klokken 8.

Derfor tyder meget også på, at handlen kan gå hen at blive ganske afdæmpet tirsdag, mens investorerne venter på onsdagens tal.

Ved de seneste to målinger af inflationen i USA - for januar og februar - viste tallene et tiltagende niveau sammenlignet med sidste måned af sidste år, og derfor håber markedet på gode nyheder denne gang.

Blandt økonomerne er det da også forventningen, at stigningen i forbrugerpriserne på månedsbasis vil aftage til 0,3 pct. - både når det kommer til det samlede tal og kerneforbrugerpriserne. I begge tilfælde vil det være en tilbagegang fra 0,4 pct. i februar.

Til gengæld ventes det overordnede inflationstal - udviklingen i forbrugerpriserne på årsbasis - at stige til 3,4 pct. for marts fra 3,2 pct. i februar.

Kerneinflationen, der ikke tager højde for udviklingen i energi- og fødevarepriserne, ventes at falde til 3,7 pct. fra 3,8 pct.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

10:02 Morgan Stanley ser kortsigtet usikkerhed for Novo-aktien
09:38 Storebrand leverer vækst - men skuffer analytikerne på flere parametre
09:22 Råvarer: Oliepriserne udbygger fald efter meldinger om lagerophobning i USA
09:18 Aktier/åbning: Carlsberg og Unibrew til tops efter stærke meldinger fra Heineken
09:14 Lundbeck får tildelt hastebehandling af middel mod MSA i USA
09:10 Heineken sælger flere øl og tror på mere vækst - aktien flyver op med 13 pct.
09:09 Zealand Pharma får genoptaget dækning af Morgan Stanley med anbefalingen "ligevægt"
09:04 NNIT-aktie brager ned efter ændrede forventninger og salgsanbefaling
08:54 Ørsted får sænket anbefalingen af Bank of America: Ser omkostninger ved ny plan
08:49 Obligationer/åbning: Rolig åbning før inflation og Powell tager fokus
08:20 Ørsted/BofA: Sænker anbefaling til "neutral" fra "køb"
08:00 Aktier/tendens: Grøn åbning i vente men skuffende prognose kan ramme NNIT
07:55 Prisen på aluminium dykker for anden dag i streg efter Trumps toldplaner
07:29 Heineken sælger flere øl og tror på mere vækst
07:26 Siemens Energy slog forventningerne i første kvartal - Gamesa fortsat tabsgivende
07:08 NNIT får salgsanbefaling og markant lavere kursmål efter nye forventninger
06:57 Obligationer/tendens: Inflation og Powell kommer i fokus
06:39 Asien: Investorerne afventer amerikansk inflationsrapport
06:34 Morgan Stanley genoptager dækning af Novo med kursmål på 700 kr.
06:34 Pæne stigninger til Mærsks asiatiske peers onsdag