Obligationer/tendens: Udsigt til afventende marked med stort set uændret rente

Udgivet den 10-04-2024  |  kl. 07:18  |  

Der er onsdag udsigt til en stort set uændret åbning af den dansk toneangivende statsrente onsdag. Markedet ses desuden afventende frem mod dagens inflationsrapport fra USA.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt tirsdag 6 basispoint til 4,36 pct. Onsdag morgen forrentes den tiårige T-bond med 4,35 pct. på markedet i Tokyo, hvilket stort set er uændret fra niveauet ved dansk lukketid.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation faldt tirsdag med 9 basispoint til 2,39 pct. efter en stigning på 5 basispoint mandag.

FOKUS PÅ AMERIKANSK INFLATION

Denne uges store begivenhed for de finansielle markeder er forbrugerprisernes udvikling for marts, som offentliggøres onsdag. Her ventes både hovedtallet og kernepriserne at vise en afdæmpning til en månedsvækst på 0,3 pct. mod 0,4 pct. i februar.

Det vil i givet fald være en vending efter tiltagende inflation i årets første to måneder sammenlignet med fjerde kvartal af 2023.

Der er dog stor usikkerhed, nervøsitet og spænding omkring opgørelsen, der de senere år sammen med de amerikanske rentemøder plejer at skabe mest volatilitet i markederne, fordi læsningerne sætter sig direkte på forventningerne til den amerikanske centralbankrente.

En overraskelse til den lave side onsdag kan udløse solide rentefald og dermed også kursfremgang i rentemarkedet. Og formentlig også på aktiemarkedet.

På årsbasis ventes inflationen at stige til 3,4 pct. fra 3,2 pct. ifølge Bloomberg News. Kerneinflationen ventes derimod på årsbasis at falde til 3,7 pct. fra 3,8 pct.

Der offentliggøres også tal for engroslagrene i USA og efter dansk lukketid, kl. 20, kommer der referat fra det seneste møde i den amerikansk centralbank.

REFERAT KAN PÅVIRKE RENTEN TORSDAG

Det seneste rentemøde i USA bød på uændret rente.

Centralbankchefen, Jerome Powell, overraskede dog alligevel investorerne ved at være forbavsende blød i retorikken, påpeger Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel i en morgenkommentar.

Trods bomstærk amerikanske økonomi er det stadig Jerome Powells forventning at sænke renten i år.

- Viser referatet, at der var store uenigheder omkring rentesignalerne, og en del Fed-direktører ønskede at udskyde rentenedsættelser, kan det dæmpe risikoappetitten på finansmarkederne og presse renterne op, vurderer seniorøkonomen.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Solide regnskaber overskyggede frygt for handelskrig
17:16 Den danske valutareserve faldt en smule i januar - Nationalbanken har ikke interveneret
17:04 Tirsdagens aktier: Bavarian fik på hatten efter skuffende prognose i positivt marked
17:00 Tirsdagens obligationer: Ro på rentemarkedet efter opblødning i handelskrig
15:52 Merck skaber investorpanik med stop for leverancer af kræftvaccine til Kina
15:44 USA/åbning: Wall Street åbner fladt efter udskudt handelskrig - Merck dog i markant drop
15:32 ECB's Villeroy ser sandsynlighed for flere rentenedsættelser
14:58 Nykredit får tilladelse til opkøb af Spar Nord fra Finanstilsynet
14:41 USA/tendens: Nervøse investorer holder øje med handelskrig inden store regnskaber
13:58 Nordnet om kundefavoritter: Novo og kvantecomputere stak ud i januar
13:26 Europa/middag: Solide regnskaber overskygger frygt for handelskrig
12:55 Merck & Co skuffer med prognosen - aktien falder 5 pct.
12:07 Obligationer/middag: Renten står i stampe inden jobvarsel
11:41 Aktier/middag: Bavarian sendt til tælling på "forsigtig" prognose i nervøst marked
11:22 DSV's topchef ser strategi sikre mindre volumentab ved Schenker-opkøb
11:14 Riksbanken-chef ser ledende rente som tilstrækkeligt lav for nu
10:53 Coloplasts topchef har koldt vand i blodet omkring mulig amerikansk told
10:45 Riksbanken-chef: Renten er formentlig sænket tilstrækkeligt nu
10:07 Bavarian Nordic arbejder for at undgå overraskelser efter aktiechok
10:05 Coloplast-topchef: Fornuftig start på året - kan med lidt held indhente det tabte i Urologi