Aktier/åbning: Amerikanske stigninger smitter af - Pandora tynget af salgsanbefaling

Udgivet den 12-04-2024  |  kl. 09:24  |  
Maersk

Torsdagens pæne aktiestigninger i USA er fredag morgen nået til Europa og er med til at sende det danske C25-indeks i vejret.

En bedre end ventet udvikling i producentprisindekset i USA var med til at slette lidt af det sløje indtryk fra onsdagens inflationsrapport, og det sendte det amerikanske Nasdaq-indeks i rekord. Hovedparten af stigningerne kom dog efter dansk og europæisk lukketid.

Fredag åbner C25-indekset med et plus på 0,6 pct. i 1922,38.

I toppen troner de grønne aktier Ørsted og NKT, mens Pandora ligger nær bunden og tynges af en salgsanbefaling fra amerikanske Goldman Sachs.

PANDORA SÆNKET TIL SÆLG

Efter en lang periode med stigende kurs er Pandora kommet på salgslisten hos Goldman Sachs. Det amerikanske finanshus har sænket sin anbefaling til "sælg" fra "hold", mens kursmålet er skåret en smule til 1010 kr. fra 1020 kr.

Pandora falder fra start 1,6 pct. til 1080 kr. Siden årets start er aktien steget knap 16 pct.

Der er også analytikernyt til NKT, hvor SEB har løftet kursmålet til 700 kr. fra 600 kr. Den positive anbefaling "køb" bliver fastholdt.

NKT-aktien stiger med 2,7 pct. til 603 kr. Aktien har følgeskab af Ørsted, der stiger 2,4 pct. til 395,90 kr. uden umiddelbart selskabsspecifikt nyt.

Derudover har Ambu fået sat sit kursmål op med 20 kr. til 95 kr. hos ABG Sundal Collier. Her er anbefalingen uændret "sælg".

Aktien stiger 1,2 pct. til 118,95 kr.

Endeligt er der også nyt til Nordea, hvor Kepler Cheuvreux har ændret sin anbefaling til "køb" fra "hold". Samtidig er kursmålet blevet løftet til 13 euro - knap 97 kr. - fra 11,80 euro.

Nordea-aktien stiger 1,8 pct. til 80,76 kr. på børsen i København.

MÆRSK FÅR RATENYT

Mærsk-interesserede har fredag fået nyt fra Shanghai-rateindekset SCFI, der er steget 0,7 pct. Det er anden uge i træk, at det stiger.

Mærsks B-aktie stiger 0,4 pct. til 9682 kr.

UDBYTTE FRAGÅR I ISS

ISS er fredag komme under teknisk pres, da aktien handles eksklusive retten til udbytte på 2,30 kr. per aktie.

Aktien falder fra start 1,1 pct. - svarende til et fald på 1,4 kr. - til 122,90 kr.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Vigtigt indeks rammer rekord efter ni grønne dage på stribe
17:38 Stort finanshus ser aktiefesten fortsætte i USA
17:06 Onsdagens obligationer: Afdæmpede inflationstal fra USA sendte renterne ned
17:05 Onsdagens aktier: Ambu tog tigerspring og sendte C25 tæt på rekord
16:03 Britisk modehus falder efter afdæmpet prognose: Ser udfordrende første halvår
15:52 KORR: Godt inflationsnyt fra USA: Holder liv i håbet om rentenedsættelser
15:41 USA/åbning: Rekordjagten skydes ind efter afdæmpet inflationsrapport
15:08 Valuta: Skuffende detailsalg og afdæmpet inflation presser dollar
14:48 USA/tendens: Stigninger i sigte oven på afdæmpet inflationsrapport
14:40 Godt inflationsnyt fra USA: Holder liv i håbet om rentenedsættelser
14:33 Amerikansk detailsalg skuffer
13:59 Lån & Spar med pæn vækst i centrale indtægtsposter men nedskrivninger trækker ned
13:36 Stigende renter rammer Jeudan - fastholder forventningerne
13:30 Novo: Udviklingsdirektør sælger aktier for over 8 mio. kr.
13:19 Novo hamstrer medarbejdere: Intern kantine-app er blandt de mest populære hos Appstore
12:59 Europa/aktier: Stoxx 600 på vej mod ni grønne dage på stribe - Ambu stiger mest
12:34 Rockwools endelige regnskab er på linje med foreløbige tal fra starten af maj
12:25 Obligationer/middag: Pænt rentefald inden amerikanske inflationstal svinger taktstokken
12:21 Amerikansk aktiemani trækker tråde til Danmark: Shortede aktier går til vejrs
12:00 FLSmidth-aktien vendt rundt på opløftende meldinger om Mining-divisionen