Obligationer/middag: Renten stiger ekstra efter tyske tal

Udgivet den 24-04-2024  |  kl. 11:44  |  

Renten fik lige et nøk ekstra op, da formiddagens tal for det tyske tillidsindeks, IFO, steg mere end ventet i april.

Onsdag middag ligger den toneangivende tiårige rente 5 basispoint højere end tirsdag - i 2,59 pct. på en dag, hvor risikovilligheden stiger i markedet, og investorerne tager penge ud af obligationerne for at sende dem over i aktierne.

Det giver faldende kurser og stigende renter.

Det tyske erhvervstillidsindeks IFO steg i april til 89,4 fra 87,9 måneden før. Det skal sammenlignes med markedskonsensus om indeks 88,8 blandt økonomerne ifølge Bloomberg News.

Ifølge Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, er den fortsatte bedring positiv, om end niveauet samlet set fortsat ikke er så højt.

- Tilliden til den tyske økonomi har peget op gennem hele 2024. Stemningen er gradvist blevet en smule bedre, og positivt hak ved det. Dog kommer opturen fra et lavt niveau, så tilliden er bestemt stadig ikke prangende trods bedringen, skriver han i en kommentar.

Fra USA venter der desuden et tal for ordreindgangen på varige goder, der i den foreløbige opgørelse for marts ses stige med 2,5 pct. mod en fremgang på 1,3 pct. måneden før.

I amerikansk kontekst er det næste helt store tal dog først fredag, hvor den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, foretrukne inflationsmål, PCE Core, offentliggøres.

Det ventes at vise en uændret stigning i kerneforbrugerpriserne på månedsbasis på 0,3 pct. i marts, men priserne på årsbasis ses aftage fra en stigning på 2,8 pct. til 2,7 pct.

Hvis det sker, kravler inflationen altså fortsat langsomt ned mod centralbankens eget mål på omkring 2,0 pct.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

12:27 Sparekassen Sjælland-Fyn opjusterer efter god aktivitet hos erhvervs- og privatkunder
12:08 Vestas modtager ordre på 192 MW i Rumænien
12:04 Europa/aktier: Forsikringsaktier indtager top og bund efter Sampo-bejleri
11:53 Torm-topchef forventer større investorinteresse efter C25-entré
11:34 Obligationer/middag: Renten tager lille hop på stille dag
11:15 DSV's saudiske ørkenprojekt ramt af forsinkelser
11:07 Aktier/middag: Topdanmark trækker forsikringsaktier op i surt C25
10:37 Hollandsk storbank stiger på nye målsætninger
09:56 Sampo-topchef fremhæver to grunde til "et helt perfekt match" med Topdanmark
09:39 Jyske Bank ser ingen større effekt på forsikringsmarkedet efter Topdanmark-overtagelse
09:21 Djurslands Bank opjusterer forventningerne efter stærk start på året
09:15 Aktier/åbning: Topdanmark sendes til tops efter købstilbud fra hovedaktionær
09:01 Topdanmarks næstformand om Sampos købstilbud: Bliver stærkere på dansk og nordisk plan
08:48 Obligationer/åbning: Renterne kommer lidt igen i let positivt marked
08:38 Topdanmark overtages af Sampo med stor præmie til aktionærerne
08:26 Aktier/tendens: Topdanmark løber med rampelyset efter købstilbud fra Sampo
07:54 Råvarer: Oliepriserne falder mandag på stigende råolieproduktion og faldende output i Kina
07:28 Kinas industriproduktion skuffer - men detailsalg bedre end ventet
07:27 Obligationer/tendens: Renterne klar til at kravle op igen efter tungt fredagsdyk
07:18 Torm skal i C25: Nordnet spår god entre med flere forbehold