Råvarer: Oliepriserne på vej op efter ugentligt fald

Udgivet den 10-06-2024  |  kl. 08:18  |  

Oliepriserne er på vej op igen efter et ugentligt fald, mens markedet fortsat bearbejder Organisationen af Olieeksporterende Landes beslutning om at genoprette udbuddet. Handlere ser nu mod industrirapporter og en rentebeslutning fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 79,81 dollar mod 80,01 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 75,70 dollar mod 75,86 dollar fredag eftermiddag.

Handlere venter månedlige rapporter fra Organisationen for Olieeksporterende Lande og fra det internationale energiagentur, IEA, onsdag og torsdag. Den amerikanske centralbank offentliggør også midt på ugen sin rentebeslutning.

Ifølge Priyanka Sachdeva, der er senior analytiker hos Phillip Nova, er de makroøkonomiske udsigter forrest i handleres bevidsthed som følge af voksende bekymringer om at Federal Reserve vil holde renten høj, skriver Bloomberg.

Organisationen af Olieeksporterende Lande og organisationens allierede, Opec+, åbnede i sidste uge op for, at otte medlemmer, der tidligere har indvilliget i frivillige nedskæringer af produktion, gradvist kan øge produktionen fra oktober og fremefter, hvilket øger bekymringer om et stigende globalt udbud.

Analytikere og handlere venter dog at sommerens stigende efterspørgsel vil reducere olielagrene og give støtte til oliepriserne, skriver nyhedsbureauet Reuters.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld mandag morgen 2296,53 dollar mod 2313,33 dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Alberte Leonharder Vig

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/lukning: Delivery Hero strøg til bunds i fladt Europa - fransk lettelse aftog
17:06 Mandagens aktier: Carlsberg belønnet for britisk køb mens Mærsk hang i bremsen
17:00 Mandagens obligationer: Stilhed før inflationstunge dage - renten veg en anelse
16:48 Demant får højere anbefaling hos amerikansk finanshus
16:38 Parken bekræfter bud på islandsk angriber - men der pågår lige nu ingen forhandlinger
16:35 Investeringsstrateg: Danskernes yndlingssektor har det svært op til amerikansk valg
16:24 Skybrud og kraftigt sommerblæsevejr gav færre skader end frygtet
16:19 Tysk madleveringsselskab risikerer milliardbøde
16:05 Nato fortsætter oprustning men befolkninger er skeptiske
15:57 Biden sender brev ud med klar besked om fortsat kandidatur
15:41 USA/åbning: Lunken start med fortsat rekordjagt - Morphic tordner op efter Lilly-køb
15:23 Helle Thornings mand Stephen Kinnock får ministerpost
14:41 Tysk fagforeningschef forudser størst jobtab hos DB Schenker ved DSV som ny ejer
14:11 USA/tendens: Rekordretræte i sigte - fokus på Boeing og rekorder til Apple og Meta i sigte
13:29 Udsigt til fred i Gaza sender Mærsk-aktier 10 procent ned
13:27 Valuta: Fransk valg holder hånden under euro
13:17 Eli Lilly køber amerikansk medicinalselskab - aktie brager op
13:16 KORR: Sydbank om Carlsbergs opkøb: Britvic er et godt køb men ikke et røverkøb
12:59 Frankrigs Macron beder Attal blive som premierminister
12:30 Europa/aktier: Fransk medvind til aktier - britisk forsikringsselskab i top på bud