Obligationer/åbning: Beskedent renteplus efter prognose fra Federal Reserve

Udgivet den 13-06-2024  |  kl. 08:54  |  

De danske obligationsrenter går marginalt frem torsdag, efter at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, slog en høgeagtig tone an efter sit rentemøde.

Centralbanken fastholdt sin rente på 5,25-5,50 pct., men sænkede antallet af rentenedsættelser i år til en enkelt fra tidligere tre. Samtidig blev forventningerne til inflationen i år hævet.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation stiger et enkelt basispoint til 2,56 pct.

Senere torsdag er der nye inflationstal fra USA i form af producentpriserne at tage bestik af.

De ventes i maj at være tiltaget til 2,5 pct. fra 2,2 pct. ifølge Bloomberg News.

Producentpriserne kan sammen med gårsdagens forbrugerprisopgørelse give et indblik i inflationstallet PCE Core, der er Federal Reserves foretrukne, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i en kommentar.

- Nogle af underindeksene i producentpriserne indgår nemlig direkte som input i beregningerne af PCE-inflationen, forklarer han.

Samtidig offentliggøres den ugentlige opgørelse af nytilmeldte ledige fra USA. Her ventes 225.000 amerikanere at have meldt sig nyledige i sidste uge fra 229.000 forrige uge.

Dertil venter nyt om den europæiske industriproduktion, der i april ventes at være gået ned i gear sammenlignet med marts. Økonomerne estimerer ifølge Bloomberg News en fremgang på 0,2 pct. fra 0,6 pct.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Delivery Hero og Just Eat sendt ned efter bud på konkurrent
17:31 Boozt sendt i vejret af planer om tilpasset kapitalstruktur
17:04 Bavarians markedsværdi steg 2 mia. kr. på bekymring for farligere variant af mpox
17:03 Novo Nordisk flopper med studie med blodtrykskandidat og tager milliardnedskrivning
17:03 Onsdagens aktier: Bavarian sendt på himmelflugt efter ny smitte - Novo dropper forsøg
17:02 Onsdagens obligationer: Renterne kravler op - tysk forbrugertillid skuffer
16:12 Salget af amerikanske boliger faldt meget mere end ventet i maj
16:07 Bavarian ser Jynneos være fuldt effektfuld mod ny og farligere mpox-variant
16:02 Salget af amerikanske boliger faldt meget mere end ventet i maj
15:55 Europæiske sundhedsmyndigheder i opråb: Brug ikke vægttabsmidler af kosmetiske årsager
15:46 USA/åbning: Rentefrygt giver rød start - Fedex og Rivian trodser med himmelflugt
15:03 Valuta: Yen rammer svageste niveau i 38 år
14:21 USA/tendens: Tro på Nvidia vender retur - Fedex og Rivian på himmelflugt
14:15 Chefstrateg om det franske valg: Forhøjet politisk risiko er den nye virkelighed
12:40 Amerikansk hårde hvidevareproducent stiger på rygter om muligt bud fra Bosch
12:29 Europa/middag: Delivery Hero og Just Eat sendes ned efter bud på konkurrent
12:22 Øget bekymring for mpox sender Bavarian Nordic på himmelflugt, vurderer analytiker
12:20 Mette Frederiksen ser stærk kommende Nato-chef i Mark Rutte
11:54 Bavarian: Ny og farligere udgave af mpox spreder sig angiveligt i Afrika
11:44 Aktier/Barclays: Investorerne er ikke længere så skræmte af udsigten til fransk valg