Asien: Stort japansk dyk trækker kraftigt ned - fransk uro spøger stadig

Udgivet den 17-06-2024  |  kl. 06:43  |  

Et enormt dyk til de japanske aktier trækker mandag gevaldigt ned i billedet på det samlede asiatiske aktiemarked, hvor stemningen ellers er mere afdæmpet og blandet.

I blandt andet Indien, Indonesien og Singapore er der lukket på grund af helligdag.

Det er fortsat den massive politiske usikkerhed omkring Frankrig, som også prægede hele sidste uge, der er kilden til uro i markedet.

Forrige weekends valg til Europa-Parlamentet gav en enorm valgsejr til det højrepopulistiske National Samling, og det fik præsident Emmanuel Macron til at udskrive valg til parlamentet, som allerede skal afholdes i slutningen af juni og starten af juli.

Investorerne frygter i stor stil en noget løsere tilgang til finanspolitikken, der kan blive et problem med en i forvejen høj statsgæld.

- Usikkerhed omkring omfanget af, hvor meget kontrol højrepartiet National Samling vil have over parlamentet efter den 7. juli vil være en fortsat kilde til markedsfrygt over de kommende to til tre uger, siger Ray Attrill, der er chef for valutastrategi hos National Australia Bank, til nyhedsbureauet AFP.

Det japanske Nikkei-indeks falder 2,1 pct., og det brede Topix-indeks sætter sig 1,9 pct.

I Kina falder Shanghai-indekset med 0,5 pct., og CSI 300 dykker 0,2 pct., men Hang Seng i Hongkong går frem med 0,2 pct., og også i Taiwan er der let fremgang at spore.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -2,1
Topix -1,9
Hongkongs Hang Seng +0,2
China Shanghai Composite -0,5
China CSI 300 -0,2
Taiwan Taiex +0,1
Sydkoreas Kospi -0,4
Indiens BSE Sensex LUKKET
Singapores STI LUKKET
Sydney ASX 200 -0,1

Indeksværdi klokken 06.10.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

13:12 Carlsberg løftes i ellers negativt marked: Citi ser kinesiske stimuli fjerne risiko
12:42 Pandora får marketingdirektør fra LVMH
12:28 Britisk sportskæde slår forventninger men falder efter skuffende meldinger fra Nike
12:15 Olieaktier til vejrs efter nye prisstigninger - iransk missilangreb øger spændingerne
11:49 Obligationer/middag: Mindre behov for sikker havn sender renten i vejret
11:36 Aktier/middag: Mærsk fortsat i modvind i nervøst aktiemarked
11:21 Torms storaktionær sætter stor aktiepost til salg
11:00 Eurozonen: Arbejdsløsheden stod som ventet stille i august
10:40 ECB-rådsmedlem hælder til rentenedsættelse i oktober
09:29 Biden og Trump langer ud efter containerrederier efter strejke
09:22 Vestas får snittet kursmålet hos Danske Bank: Skuffende ordreindgang rammer indtjeningen i 2025 og 2026
09:07 Aktier/åbning: DSV får hovedrolle på skæbnedag i lysegrøn start
08:51 Zealand Pharma får dugfrisk hold-anbefaling af Deutsche Bank
08:45 Obligationer/åbning: Renterne kravler forsigtigt op fra start
08:22 Råvarer: Olieprisen stiger efter eskalering af konflikten i Mellemøsten
08:19 Aktier/tendens: Afdæmpet start i sigte på skæbnedag for DSV - Vestas får sænkede kursmål
08:09 Teslas salgstal kan flytte aktiekursen vurderer Nordnet
08:06 Københavns Lufthavn har haft sin travleste september nogensinde
07:53 Vestas får skåret lille bid af kursmål hos Deutsche Bank
07:15 Obligationer/tendens: Nervøsiteten fordufter langsomt - udsigt til stigende renter