Troen på britisk rentenedsættelse falmer efter inflationstal - pund styrkes

Udgivet den 19-06-2024  |  kl. 10:40  |  

Troen på en britisk rentenedsættelse allerede ved rentemødet hos Bank of England til august har onsdag lidt et knæk, efter at nøgletal har vist, at serviceinflationen var højere end ventet i maj.

Her faldt det samlede inflationstal ganske vist ned til Bank of Englands målsætning på 2,0 pct., men kerneinflationen, som fraregner udviklingen i energi- og fødevarepriserne, var fortsat 3,5 pct., og for servicesektoren var den årlige prisstigningstakt fortsat 5,7 pct. i årets femte måned, hvor økonomerne havde ventet 5,5 pct.

Det har ifølge Bloomberg News sendt handlernes tro på en rentenedsættelse til august ned på 30 pct. mod 45 pct. inden tallene.

- Septembermødet hos Bank of England ser ud som den tidligste mulighed for en rentenedsættelse, siger Tim Graf, der er chef for makrostrategi i Europa, Mellemøsten og Asien hos State Street Global Markets, til Bloomberg News.

Inflationsmålingen har da også styrket pund i takt med, at forventningerne til en rentenedsættelse er blevet dæmpet.

Efter tallene koster et pund 1,2729 dollar mod omtrent 1,2710 dollar per pund inden inflationstallene.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  macro❯  Storbritannien❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank