Svitzer får sat kursmål op hos SEB og Nordea

Udgivet den 20-06-2024  |  kl. 08:56  |  
Arkiv: Foto

Svitzer får løftet kursmålet for aktien til 180 kr. fra 170 kr. hos SEB.

Anbefalingen er uændret "sælg".

Det fremgår af Bloomberg News.

Desuden har Nordea hævet kursmålet til 280 kr. fra 270 kr.

Her er anbefalingen fortsat "køb".

Slæbebådskoncernen Svitzer blev tidligere i år udskilt fra A.P.Møller-Mærsk og sendt selvstændigt på børsen.

Ifølge Nordea er det positivt, at Svitzer de seneste år har hævet sit investeringsniveau, som bør gøre det muligt at løfte omsætningen med 4-6 pct. de kommende år. Omvendt er der risici for selskabet i et marked, hvor det handler om at fastholde kontrakter og modstå prispres, skriver banken i en analyse.

- Vi ser nogle udfordringer for Svitzer i forhold til at fastholde højere omsætning/indtjeningsvækst uden at ofre afkast, skriver Nordea i analysen.

De nye kursmål lander, efter at Svitzer sent onsdag aften har opjusteret selskabets forventninger til 2024.

Svitzer regner nu med en omsætningsvækst, målt i konstante valutaer, på 6,0-7,5 pct., mens buddet hidtil har været på 3,5-5,0 pct. Samtidig forventer rederiet nu et driftsoverskud (EBITDA) før omkostninger relateret til udskillelsen på 1775-1875 mio. kr., hvilket skal sammenlignes med oprindelige 1700-1800 mio. kr.

Aktien faldt onsdag 3,5 pct. til 248,15 kr.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

07:29 Råvarer: Oliepriserne falder da markedet afventer indsættelsen af præsident Donald Trump
07:20 Donald Trump har lanceret ny kryptovaluta som allerede er milliarder værd
07:07 Sydbank: Spænd selen - Donald Trump kan starte toldkrig mandag
07:05 Obligationer/tendens: Lukkedag i USA og ingen større nøgletal holder markedet i ro
06:58 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men positivt stemning
06:37 Mærsks konkurrenter i Asien falder mandag
06:37 FAKTA: Det sker på dagen for Donald Trumps indsættelse
06:34 Mærsk får sænket kursmålet hos Jefferies med 23 pct. og mister købsanbefaling
06:34 Trump vil udstede op mod 100 ordrer allerede første dag
06:34 Mindre danske virksomheder kan blive ramt hårdt af Trump-told
06:32 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men positivt stemning
06:32 Valuta: Forsigtig ugestart med Donald Trump i centrum på amerikansk helligdag
06:32 USA/T-bond: Marginalt renteplus på blodfattig dag på obligationsmarkedet
06:32 USA/lukning: Intel toppede grønne indeks efter opkøbsrygter - bedste uge siden valget
06:30 Kalender med link - mandag den 20. januar
17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske