Svenske SEB kom stærkt gennem andet kvartal

Udgivet den 16-07-2024  |  kl. 06:59  |  

Den svenske storbank SEB er kommet stærkt gennem andet kvartal, hvor der blev hevet 9,4 mia. svenske kr. hjem i overskud.

Samtidig var indtægterne højere end ventet over hele linjen, mens hensættelserne til tab på udlån var markant under, hvad analytikerne havde forventet.

Det viser bankens regnskab tirsdag morgen.

De totale indtægter landede i kvartalet på 20,3 mia. svenske kr. Her havde analytikerne ifølge estimater fra Infront ventet 19,8 mia. svenske kr.

Nettorenteindtægterne var med 11,6 mia. svenske kr. en spids over de ventede 11,55 mia. svenske kr., men lavere end samme kvartal sidste år.

- Efter rentenedsættelserne i løbet af kvartalet faldt nettorenteindtægterne, mens vi oplevede bedre momentum i andre dele af forretningen. For eksempel så vi positive nettostrømme i kapitalforvaltning på tværs af divisionerne - hvor vores strategiske fokus i Private Wealth Management & Family Office-divisionen viste især solide resultater - samt en stigning i investeringsbankaktivitet og tegn på forbedret kreditefterspørgsel, udtaler den administrerende direktør, Johan Torgeby, i regnskabet.

Driftsresultatet viste et plus på 11,8 mia. svenske kr., hvor der hos analytikerne var ventet 11 mia. svenske kr.

Der blev da også blot hensat 44 mio. svenske kr. til tab på udlån, mens der var ventet hele 362 mio. svenske kr.

På bunden blev det til et overskud på 9,4 mia. svenske kr. mod ventet 8,8 mia. svenske kr.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: DSV trak fra alt og alle efter rygte om snarlig giganthandel
17:09 Torsdagens aktier: Tro på opkøb gav tocifret milliardgevinst til DSV-ejere i grønt marked
17:05 Nationalbanken følger ECB's eksempel og sænker renten 25 basispoint
17:01 Torsdagens obligationer: Lange markedsrenter steg på trods af ECB's rentedyk
15:51 USA/åbning: Flad start med kæmpe fald til Moderna-aktien
15:34 Ambu får lagt ekstra oven i kursmålet hos Redburn
15:29 ECB's Lagarde: Økonomisk bedring oplever modvind - risici for væksten er nedadgående
14:48 USA/tendens: Udsigt til grøn start med fokus på Nvidia og Boeing
14:29 ECB sænker renten for anden gang i år
14:24 Baltic Dry-indekset falder 1,8 pct. til 1927 point
14:20 MT Højgaard løber med renoveringsopgave på 300 mio. kr.
12:59 Europa/aktier: DSV og chipsektoren medvirker til løft inden ventet rentedyk fra ECB
12:13 Obligationer/middag: Renten stiger op til ventet rentedyk fra ECB
11:56 Unicredits topchef ser overtagelse af Commerzbank som en af flere muligheder
11:53 Rater på containerfragt falder tungt og for ottende uge i træk
11:50 Aktier/middag: Tro på gigantopkøb sender DSV til tops inden ventet rentedyk fra ECB
11:42 Vindmølleordrer i Europa steg 11 pct. i første halvår: Elnettet er hovedflaskehalsen
11:39 Bavarian vil producere flere mpox-vacciner i år: Andre ordrer rykkes til 2025
11:33 Goldman Sachs venter mere aggressive centralbanker i Europa grundet svag vækst
11:30 Energiagentur: Kinesisk økonomi er årsag til fald i global olieefterspørgsel