Ryanair spår betydeligt fald i billetpriserne i 2024/25

Udgivet den 22-07-2024  |  kl. 07:27  |  

Ryanair venter betydeligt lavere billetpriser i sommerperioden, efter at indtægterne fra billetsalget i første kvartal faldt 15 pct. i gennemsnit.

Nedjusteringen kommer i forbindelse med Ryanairs regnskab for første kvartal, der også landede milevidt fra markedets forventninger.

Ryanairs omsætning gik uventet tilbage med 0,5 pct. i første kvartal sammenlignet med samme periode et år før. Toplinjen landede på 3,63 mia. euro, men der var ventet 3,92 mia. euro af analytikere adspurgt af Bloomberg News.

Lavprisselskabet fløj ellers flere passagerer end ventet i perioden. Ryanair havde i alt 55,5 mio. kunder i første kvartal, mens konsensus lød på 55 mio. passagerer.

Ryanair oplyser i sit regnskab, at efterspørgslen på flyrejser er stor, men at lave billetpriser vil presse i andet kvartal af 2024/25, hvor indtægterne fra den front ventes at være "betydeligt lavere end sidste sommer". Før var det forventningen, at niveauet for billetpriserne ville være uændret eller lidt højere end sidste år.

Det betyder også, at det endnu er for tidligt for Ryanair at sætte tal på forventningerne til overskuddet efter skat. Lavprisselskabet satser dog på, at det kan ske efter regnskabet for første halvår af 2024/25.

Til gengæld venter Ryanair kun en beskeden stigning i omkostningerne, da selskabet har hedget en stor del af sine omkostninger til brændstof.

Overskuddet efter skat blev tæt på halveret i perioden til 360 mio. euro. Her var ventet 512 mio. euro.

Ryanair venter fortsat at flyve 198-200 mio. passagerer i 2024/25.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

12:57 Europa/aktier: Holder balancen på vigtig valgdag trods negative danske bidrag
12:11 Obligationer/middag: Lille rentestigning på afgørende valgdag
11:59 Vestas-topchef om truslen fra Kina: Billig importeret energi kommer med nogle betingelser
11:52 Aktier/middag: Nyhedsspeederen i bund men især Vestas og Ambu i bakgear
11:38 Boozt-topchef ser bredt sortiment sikre væksten i svagt marked for modetøj
11:15 Coloplast-topchef ser tilbage på et godt år trods udfordringer i Urologi
11:03 Ørsteds topchef fremhæver god pris og stærk efterspørgsel i britisk frasalg
10:59 Coloplast trykkes tilbage efter regnskab: Overskudsgraden er håret i suppen
10:58 Vestas-topchef før præsidentvalget i USA: Vi har arbejdet med begge sider i 30 år
10:46 Ambu-topchef: Momentum fra fjerde kvartal og 2023/24 ses fortsætte i det nye år
10:07 Ambu skuffer med fjerde kvartal og prognose skuffer og får en gevaldig kurssnitter
10:03 Vestas-topchef: Genopretning af serviceindtjeningen er ikke et quickfix
09:44 Columbus fortsætter positiv udvikling fra stigende efterspørgsel trods svære markedsvilkår
09:26 Ørsted OVERBLIK Q3: Indtjeningsoverraskelse drevet af tilbageførte hensættelser
09:20 Aktier/åbning: Regnskaber på stribe får negativ modtagelse og giver dybrød start
09:05 Boozts bundlinje skrumper trods vækst i omsætning og kunder
08:53 Coloplast-topchef får lavere lønpakke efter mindre bonus
08:45 Obligationer/åbning: Renter åbner i ro - investorerne afventer amerikansk præsidentvalg
08:40 Vestas OVERBLIK: Garantihensættelser og pres på serviceindtjening trækker ned
08:39 Aktier/tendens: Regnskabssæson i højt gear med Coloplast, ISS, Ørsted og Vestas