Stor aktiepost skifter hænder i selskabet bag Nasdaq og børsen i København
Nasdaq Inc, der ejer den amerikanske børs af samme navn og også er moderselskab for blandt andet børsen i København, har set en stor aktiepost skifte hænder.
Det er kapitalfonden Thomas Bravo, der har rejst 2,7 mia. dollar, ved salg af 41,6 mio. aktier i Nasdaq, skriver Bloomberg.
Aktierne er solgt til 66,96 dollar per styk svarende til en rabat på 2,5 pct. sammenlignet med lukkekursen i fredags.
Thomas Bravo modtog aktierne i 2023 i forbindelse med et salg af softwarevirksomheden Adenza til Nasdaq Inc. I alt fik Thomas Bravo ved den lejlighed en aktiepost svarende til 14,9 pct. af aktiekapitalen i Nasdaq. Efter det seneste frasalg er Thomas Bravos ejerandel i Nasdaq skrumpet til omkring 7,4 pct., skriver Bloomberg.
De aktier kan dog tidligst sælges i maj 2025.
Nasdaq Inc falder mandag 0,2 pct. i det amerikanske formarked til 66,80 dollar.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›