Britisk storbank vil forgylde aktionærerne efter stærkt kvartal

Udgivet den 30-07-2024  |  kl. 06:38  |  

Den britiske storbank Standard Chartered var godt kørende i andet kvartal, hvor forventningerne i markedet over en bred kam blev slået.

Den stærke udvikling i kvartalet har fået Standard Chartered til at opjustere vækstforventningerne til året, og samtidig har banken udloddet 1,5 mia. dollar - svarende til over 10 mia. kr. - i form af tilbagekøb af aktier.

Standard Chartered venter nu at vokse mere end 7 pct. på indtægts- og indtjeningsposten.

- Vi har leveret et sæt stærke resultater i første halvdel af året, hvilket demonstrerer værdien af vores selskab som en multinationalt erhvervs- og investeringsbank og en førende formueforvalter for velhavende kunder, siger topchef Bill Winters i regnskabet ifølge Bloomberg News.

Standard Chartereds justerede indtjening var i andet kvartal understøttet af en højere nettorentemargin - forskellen på den rente, som banken tilbyder sine kunder, og den rente, som banken får i centralbanken - end ventet.

Samlet var der tale om et justeret driftsoverskud på 4,81 mia. dollar mod 4,76 mia. dollar som ventet af analytikerne ifølge Bloomberg News.

Før skat voksede det justerede overskud med 14 pct. til 1,83 mia. dollar, hvilket var noget over konsensus i markedet på 1,62 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

08:58 DFDS får skåret knap en tredjedel af kursmålet af SEB efter nedjustering
08:56 Obligationer/åbning: Renterne holder stand før norsk rentemøde
08:49 Ørsted: Overblik over analytikernes sænkede kursmål efter milliardnedskrivninger
08:44 FLSmidth-konkurrenten Sandvik overgår forventningerne i mineudstyrsdivisionen
08:40 Aktier/tendens: Tryg skuffer med kvartalstal i sløj start på dansk regnskabssæson
07:38 Trygs forsikringsdrift lidt lavere end ventet og investeringer trækker gevaldigt ned
07:37 Ørsted: Overblik over analytikernes sænkede kursmål efter milliardnedskrivninger
07:26 Obligationer/tendens: Norsk rentemøde og forbrugertillidstal fylder før starten
07:04 Carlsberg får sænket kursmål hos SEB: Ser modvinde fortsætte
06:38 Asien: Generelle stigninger efter nye kinesiske tiltag
06:36 Ringkjøbing Landbobank varsler indtjeningsnedgang i år
06:35 Carlsberg/Goldman: Sænker kursmål til 1000 kr. - gentager "køb"
06:32 Asien: Generelle stigninger efter nye kinesiske tiltag
06:32 Valuta: Sidelæns handel på baggrund af pengepolitik og toldtrusler
06:32 USA/T-bond: Mindre rentestigninger onsdag efter toldtrusler
06:32 USA/lukning: Aktier tæt på rekord - Nvida, Microsoft og Netflix i top
06:30 Kalender med link - torsdag den 23. januar
17:56 Europa/lukning: Siemens Energy endte i rekord efter AI-løfte fra Trump
17:08 Onsdagens aktier: Ørsted fortsatte nedturen i let rødt C25
17:06 Onsdagens obligationer: Renten endte fladt på trods af ECB-taler