North Media præsenterer foreløbigt resultat for 2. kvartal 2024 og justerer forventningerne til 2024

Udgivet den 14-08-2024  |  kl. 08:59  |  

Selskabsmeddelelse nr. 10/2024
14. august 2024

Det foreløbige finansielle resultat for 2. kvartal og dermed 1. halvår 2024 var som forventet. Koncernen justerer i forlængelse heraf forventningerne til koncernens omsætning for 2024 til 1.320-1.365 mio. kr. (tidligere 1.310-1.355 mio. kr.). Den højere omsætning forventes drevet af FK Distribution.

Samtidigt nedjusterer North Media sine forventninger til EBITDA og EBIT for 2024. Der forventes nu et EBITDA på 150-175 mio. kr. (tidligere 170-200 mio. kr.) og et EBIT på 75-100 mio. kr. (tidligere 95-125 mio. kr.). Det sker på baggrund af to beslutninger:

at accelerere implementeringen af maskinel pakning og teknologi til at sortere og pakke og distribuere adresseløse tryksager i SDR Svensk Direktreklam. Implementeringen forventes afsluttet ved udgangen af 2. kvartal 2025.at udvikle MineTilbuds tekniske platform til en eksponeringsforretning, som kan lanceres også i andre lande, og i første omgang i Sverige ultimo 2024.

Baseret på foreløbige og ureviderede tal udgjorde North Medias omsætning i 2. kvartal 2024 351 mio. kr., mod 238 mio. kr. i 2. kvartal 2023. Væksten var drevet af forretningsområdet Last Mile, primært af SDR, den tilkøbte distributionsforretning i Sverige, og i mindre grad af FK Distribution. EBITDA steg til 58 mio. kr. fra 44 mio. kr. i samme periode sidste år og var drevet af den øgede omsætning. Det primære driftsresultat (EBIT) udgjorde 41 mio. kr., mod 37 mio. kr. i 2. kvartal 2023. Resultaterne for 2024 er inklusive SDR Svensk Direktreklam, som blev tilkøbt ved udgangen af 2023.

Forventninger til 2024

  Nuværende forventninger Opdaterede forventninger
Omsætning 1.310 - 1.355 mio. kr. 1.320 - 1.365 mio. kr.
EBITDA 170 - 200 mio. kr. 150 - 175 mio. kr.
Primært driftsresultat (EBIT) 95 - 125 mio. kr. 75 - 100 mio. kr.

Koncernens forventninger 2024 uddybes i delårsrapporten for 2. kvartal 2024, som forventes offentliggjort den 15. august 2024.

Yderligere oplysninger:

Lasse Brodt, Koncernchef, mobil 20 24 32 92
Kåre Wigh, Koncernøkonomidirektør, mobil 25 65 21 45

North Medias virksomheder driver platforme til transaktioner mellem erhvervsliv og forbrugere med særlig fokus på dagligvarer, lejeboliger, jobs og digitale adgangsløsninger. FK Distribution er Danmarks førende distributør af tilbuds-og ugeaviser, driver den digitale platform minetilbud og leverer logistikydelser. SDR Svensk Direktreklam distribuerer tilbuds- og ugeaviser i Sverige. BoligPortal er Danmarks største formidler af lejeboliger og services til udlejere og lejere. Ofir formidler jobs i Danmarks bredeste univers. Bekey giver digital adgang til låste opgange og hoveddøre for hjemmeplejen og leverandører af dagligvarer, måltidskasser m.fl.


\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

14:56 Chefstrateg: Fremgang i detailsalget rykker næppe ved lempelsesomfang i Federal Reserve
14:39 De amerikanske forbrugere spenderede lidt mere i august
14:12 Nykredit om amerikansk rentesænkning: Serie af lempelser på 25 basispoint forventes
14:01 USA/tendens: Håb om lavere renter holder humøret oppe - Microsoft belønnes for aktiekøb
13:31 Tysk vindauktion af landmølleprojekter overtegnet for første gang siden 2022
13:26 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske tal med chokoladeproducent i top
12:50 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske med chokoladeproducent i top
12:34 Mærsk har fragtet gods gennem Rusland trods internt forbud
12:29 Investeringsstrateg peger på favoritter inden ny fase med rentenedsættelser
11:56 Gaspriser stiger fra syv ugers lavpunkt: Højt lagerniveau i Europa før fyringssæson
11:53 Obligationer/middag: Rente i ro forud for temperaturmåling på amerikanske forbrug
11:41 Aktier/middag: DSV i fremgang på efterdønninger men fokus er på Fed
11:26 Roblon tæt på nulresultat i tredje kvartal - fastholder årsprognosen
11:08 Renten i laveste niveau i flere år på udsigt til mange rentesænkninger
11:03 Tyskland: ZEW-tilliden skuffede gevaldigt i september
10:50 ECB's Simkus ser kun lille sandsynlighed for rentesænkning i oktober
09:16 Rovsing går i plus og sigter efter højere omsætning næste år
09:14 Aktier/åbning: DSV og Nordea med fremme i grønt C25-felt før detailsalg fra USA
08:55 Obligationer/åbning: Mindre rentefald forud for afgørende detailsalg og rentemelding
08:48 Tivoli forventer flere penge i kassen efter flot sensommer