Obligationer/tendens: Udsigt til stort set uændret rente

Udgivet den 15-08-2024  |  kl. 07:17  |  

Der er udsigt til en åbning på obligationsmarkedet med uændret til svagt stigende rente. Torsdagens vigtigste nøgletal er det amerikanske detailsalg.

Onsdagens helt store begivenhed på nøgletalsfronten var den amerikanske inflationsrapport fra juli. Den landede mere eller mindre som ventet - endda med en svagt faldene inflation - og formiddagens rentestigning gik i sig selv.

Den danske tiårige statsrente endte med et lillebitte fald på 1 basispoint i 2,16 pct.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt onsdag ligeledes 1 basispoint til 3,84 pct. Det var 2 basispoint over renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede. Det niveau holder sig torsdag ved 7-tiden i Asien.

AMERIKANSK DETAILSAG I FOKUS

Detailsalget i USA ventes i juli at vise en stigning på 0,4 pct. på månedsbasis mod uændret i juni. Eksklusive bilsalg ventes en stigning på 0,1 pct. mod 0,4 pct. i juni i følge estimater fra Bloomberg News.

- Detailsalget i USA har vist forholdsvis afdæmpede signaler i de seneste måneder. Den overordnede tendens har været stigende, men i et ganske moderat omfang, konstaterer seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel i en morgenkommentar.

Skulle detailsalget falde, kan det presse renterne ned og puste til bekymringerne for en mere udtalt vækstafbøjning i den amerikanske økonomi.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯ 

Seneste nyheder

15:18 Amerikansk industriproduktion havde mere fart på end ventet i august
14:56 Chefstrateg: Fremgang i detailsalget rykker næppe ved lempelsesomfang i Federal Reserve
14:39 De amerikanske forbrugere spenderede lidt mere i august
14:12 Nykredit om amerikansk rentesænkning: Serie af lempelser på 25 basispoint forventes
14:01 USA/tendens: Håb om lavere renter holder humøret oppe - Microsoft belønnes for aktiekøb
13:31 Tysk vindauktion af landmølleprojekter overtegnet for første gang siden 2022
13:26 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske tal med chokoladeproducent i top
12:50 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske med chokoladeproducent i top
12:34 Mærsk har fragtet gods gennem Rusland trods internt forbud
12:29 Investeringsstrateg peger på favoritter inden ny fase med rentenedsættelser
11:56 Gaspriser stiger fra syv ugers lavpunkt: Højt lagerniveau i Europa før fyringssæson
11:53 Obligationer/middag: Rente i ro forud for temperaturmåling på amerikanske forbrug
11:41 Aktier/middag: DSV i fremgang på efterdønninger men fokus er på Fed
11:26 Roblon tæt på nulresultat i tredje kvartal - fastholder årsprognosen
11:08 Renten i laveste niveau i flere år på udsigt til mange rentesænkninger
11:03 Tyskland: ZEW-tilliden skuffede gevaldigt i september
10:50 ECB's Simkus ser kun lille sandsynlighed for rentesænkning i oktober
09:16 Rovsing går i plus og sigter efter højere omsætning næste år
09:14 Aktier/åbning: DSV og Nordea med fremme i grønt C25-felt før detailsalg fra USA
08:55 Obligationer/åbning: Mindre rentefald forud for afgørende detailsalg og rentemelding